Nyheder

En smart salgsmetode?

Et californisk vinfirma har fundet på et ganske særligt koncept...

annonce

En smart salgsmetode?

Del artiklen

Der er mange måder, et vinfirma kan sælge sine vine på – som nu fx det californiske online-firma Underground Cellar, der har et ganske særligt koncept.
Hver dag kan kunderne købe ”dagens vine”, forskellige vine af rigtig god kvalitet til rimelige penge.
Hvis en kunde fx køber seks flasker rødvinPinot Noir til 30 dollars (cirka 200 kr.) flasken, kan vedkommende være heldig, at nogle af flaskerne bliver opgraderet, før kassen afsendes, til vine på samme drue og til en flaskepris på fx 600 dollars (cirka 3700 kr.). Men der er ingen garanti.
Ideen er selvfølgelig at lokke kunderne til at købe rigtig mange vine i håb om, at de skulle være blandt de heldige ”vindere”. Desuden kan det jo være, at ”vinderne” får smag for de kostbare vine og lyst til at spare sammen til flere flasker.

Noget for spillefugle

Ifølge firmaet selv går konceptet også ud på at introducere kunderne for nye vine, vinhuse og vindistrikter rundt om i verden.
Det lyder alt sammen meget godt – og sjovt, hvis man er lidt af en spillefugl. Men der er jo også et minus ved sådan at blive overrasket af nogle helt andre vine i den tilsendte kasse.
Det kan jo være, at man rigtig gerne vil have netop de seks flasker vin, man har bestilt – og måske kan man slet ikke lide den kostbare vin. Desuden er en højere pris bestemt ikke altid lig med en bedre vin.

annonce