Rigtig mange danskere drager til De Kanariske Øer på sommerferie i disse uger, og det samme gør sol- og vandhungrende mennesker fra alverdens andre lande. For det er netop det, øgruppen er kendt for: sol, strand og vand.
Men der fremstilles også vin på øerne, og selv om turisterne måske nok nyder at skænke vinen i glassene, mens de er der, er vinene ikke særligt kendte viden om. Årsagen er blandt andet, at øerne ligger meget afsides – mere end 100 kilometer fra det afrikanske kontinent og over 1000 kilometer fra moderlandet Spanien.
Med en pose penge på 1,7 millioner euro (cirka 13 mio. kr.) vil den spanske regering nu hjælpe øernes vinproducenter. En stor del af beløbet er ren økonomisk støtte, da materialer og lønninger er steget, og flere producenter har svært ved at klare skærene. Men en del af pengene skal også gå til en massiv markedsføringsindsats på internationalt plan.

Jord af vulkansk oprindelse

Lad os bakke op om initiativet ved at fortælle lidt om vinfremstillingen på De Kanariske Øer.
Der fremstilles cirka 57 millioner liter vin årligt på øerne, hvoraf de 51% er rødvin – typisk friske og frugtrige vine. Hvidvinene er tørre og med en god syre til mad.
Vinen laves på samtlige syv øer og fra i alt 10 forskellige appellationer: Abona, Tecoronte-Acentejo, Valle de Guimar, Valle de la Orotava, Ycoden-Dante-Isora, El Hierro, Gran Canaria, La Gomera, La Palma og Lanzarote.
Derudover er der den brede alt omfattende appellation Islas Canarias fra 2012, der omfatter druer dyrket et hvilket som helst sted på øerne.
Jordbundsforholdene er af vulkansk oprindelse, men der findes et hav af små mikroterroirer, der sætter deres præg på vinene.
Det eneste vand, vinstokkene får, består af spartansk nedbør samt den fugt, vinden bringer med sig fra havet.

Unikke dyrkningsmetoder

Der er frem for alt to ting, der gør vindyrkning på De Kanariske Øer unik:
* Vinlusen, Phylloxera Vastatrix, der i 1800-tallet næsten udryddede samtlige af Europas vinstokke, nåede aldrig ud til disse fjerne øer, og der findes derfor et større antal upodede og meget gamle vinstokke. Nogle af dem har rødder 200 år tilbage i tiden.
* Der findes to helt unikke dyrkningsmetoder på øerne. Den ene er condón trenzado, hvor vinstokkene er flettet i lange vandrette snore, der let kan nå en længde på 10 til 15 meter. Denne metode ses især på Tenerife. Den anden, hoyos, finder man på Lanzarote, hvor vinstokkene dyrkes i gryder hugget ud i lavaklippegrunden. Her opsamles den sparsomme nedbør, ligesom planterne er beskyttede mod den ofte hårde vind. Denne uges store billede længere nede på siden viser endnu en metode til at beskytte vinstokkene med.

Øen med de mange hunde

Og så en smule historie: De første vinplanter på De Kanariske Øer blev plantet, da spanierne koloniserede øerne i 1400-tallet. Ud af druerne blev der fremstillet sød hedvin, som i store mængder blev sendt til resten af Europa, hvor den hurtigt blev en af adelens favoritter. Men populariteten varede ikke ved – i 1700-tallet begyndte den europæiske elite i stedet for at skænke franske og portugisiske vine i glassene, og øernes vinindustri gik næsten til grunde.
Det er der lavet om på i dag, hvor der igen er fuld aktivitet i vingårdene, og hvor håbet som nævnt er, at verden vil få øjnene op for den vin, øerne producerer.
Og så til navnet Kanariske – der intet, som nogle tror, har med kanariefugle at gøre. Det er derimod hunde, der har givet navn til øerne.
De første mennesker, der i en svunden tid kom til de dengang ubeboede øer var overvældet over bestanden af vilde hunde, og kaldte derfor øerne for “hundeøerne”, Las Islas Canarias. “Can” betyder hund på gammelspansk. På øernes officielle våbenskjold ses også netop to hunde.