Nyheder

En kamp med rødvin som ammunition!

Flere tusinde liter rødvin kastes og sprayes på deltagerne til "La Batalla del Vino" i Rioja...

annonce

En kamp med rødvin som ammunition!

Del artiklen

Hvert år d. 29. juni afholdes “La Batalla del Vino” i byen Haro i det spanske Rioja. Der er tale om en noget anderledes vinfestival, hvor deltagerne kaster sig ud i en sand kamp med rødvin som eneste våben! Nyeste udgave er netop løbet af stablen.
Kampen udkæmpes på en klippe ved navn Los Riscos de Bilibio. I middelalderen byggede Haros indbyggere en eremitbolig på dette sted, men folk fra byen Miranda de Ebro mente, at klippen var deres, så det kæmper de to byer om – i al venskabelighed.

Omkring 40.000 liter vin

Kampen begynder om morgenen, hvor en parade af ryttere rider ind på kamppladsen og planter et flag, hvorefter “krigerne” går i gang.
Tusinder af deltagere er bevæbnet med vin og nyder en “krig”, der hverken har vindere eller tabere, og hvis eneste fare ligger i, at deltagerne indtager for meget af deres egen ammunition. Plus at deres tøj, som fra starten af er hvidt, får en pæn vinrød farve. Der ryger let omkring 40.000 liter rødvin til løjerne.
Ved middagstid søger alle tilbage til byen og går i optog på La Paz-torvet, hvor man til slut slipper unge stude løs og prøver på at løbe fra dem.
Man kan læse mere om eventen ved at klikke her. Og her kan man se en sjov lille YouTube-film, optaget midt i kampens hede.

annonce