Nyheder

En handel mellem to champagne-giganter

Et af de gamle historiske champagnemærker har fået ny ejer...

annonce

En handel mellem to champagne-giganter

Del artiklen

Heidsieck & Co Monopole blev grundlagt i 1785 af Florens-Louis Heidsieck i Reims og er dermed blandt de ældste champagnehuse.
Husets champagne blev hurtigt anerkendt og blev serveret ved kongelige og kejserlige borde rundt om i Europa.
I 1996 blev Heidsieck & Co Monopole købt af Paul-Francois Vranken, der i 2002 slog sig sammen med Maison Pommery til selskabet Vranken-Pommery.
Nu har dette store selskab valgt at sælge Heidsieck & Co Monopole til en anden af Champagnes store huse, Lanson, der også ejer hele syv andre champagnehuse.
Årsagen skulle ifølge flere medier blandt andet være en større gæld, som tynger Vranken-Pommery. I slutningen af 2024 var gælden på 636 millioner euro (cirka 4,7 milliarder kr.), mens selskabets overskud lød på kun 304 mio. euro (cirka 2,3 mia. kr.)
Købssummen for det historiske champagnemærke ligger på omkring 130 mio. euro (cirka 970 mio. kr.), og handelen blev endegyldigt realiseret 1. oktober.
Det er faktisk kun mærket Heidsieck & Co Monopole, som Lanson får for det gigantiske beløb. Vinmarker, druekontrakter og fysiske faciliteter er ikke med i handelen

annonce