Nyheder

Emmanuel Reynaud er død 61 år gammel

Den anerkendte vinproducent Emmanuel Reynaud er død efter længere tids sygdom...

annonce

Emmanuel Reynaud er død 61 år gammel

Del artiklen

En af Rhônes mest anerkendte vinproducenter, Emmanuel Reynaud, er død efter længere tids sygdom i en alder af 61 år.
Han voksede op i en vinfamilie, og måtte allerede i en alder af 19 år overtage roret i Château des Tours i Vacqueyras efter sin far. Indtil 1988 fortsatte Reynaud med at sælge druerne til det lokale kooperativ, hvorefter han fik etableret et eget vineri i forbindelse med slottet. Vinene fra Château des Tours blev snart berømmet viden om og er det den dag i dag.
I 1998 arvede han Château Rayas i Châteauneuf-du-Pape efter sin onkel, og det er Reynauds fortjeneste, at Rayas vine i dag er blandt de mest efterstræbte i den sydfranske appellation.
Ud over de to nævnte vinslotte ejede han også Château de Fonsalette lige uden for Châteauneuf-du-Pape.
Emmanuel Reynaud efterlader sig seks børn, hvoraf de tre arbejder med i familiefirmaet.

annonce