Nyheder

Druer, der “sparer” på vandet

Nogle druesorter har udviklet en evne til at holde på den sparsomme nedbør...

annonce

Druer, der “sparer” på vandet

Del artiklen

Der tales og skrives meget om stigende temperaturer og stadig mere langvarige tørkeperioder på grund af klimaændringerne. Og det er bestemt noget, som vinproducenter i store dele af verden kan mærke. Der høstes stadig tidligere, det kan være svært at bevare druernes friske syre, og i nogle tilfælde bukker vinstokkene under for tørken.
En tidligere undersøgelse fra vinuniversitetet i Californien, UC Davis, byder dog på et lille lyspunkt. Forskerne undersøgte, i hvor høj grad 34 forskellige druer i forskellige europæiske vindistrikter bliver påvirket under en langvarig tørke – altså i hvilket omfang vinstokkene udviser stress på grund af vandmangel.
Forskerne opdagede, at hos druesorter fra vinområder, der er særligt udsatte for tørkeperioder, har vinstokkene udviklet en evne til at gemme en del af vandet i sig, så der er nok vand til hele vækstperioden. Det gælder fx de italienske druer Sangiovese og Montepulciano. Man kan læse mere om denne undersøgelse ved at klikke her.

annonce