annonce
Direktøren for et nyåbnet supermarked i kæden Rewe i den tyske by Bitburg fik en god idé. Han ville forsyne supermarkedet med en egen vinbar.
I dag er vinbaren en realitet med plads til 35 gæster. Den ligger lige over supermarkedets vinafdeling og tilbyder smagsprøver på vine, der koster fra 3 til mere end 300 euro (cirka 22 til 2000 kr.). Der vil dog også være et udvalg af 12 forskellige vine til mellem 2 og 3 euro (cirka 15 og 22 kr.) glasset – et udvalg, der vil blive fornyet hver eneste måned. Samtlige vine kan selvfølgelig købes flaskevis i supermarkedet.
Noget lignende på dansk jord?
Ud over vin har baren også små kolde retter og en walk-in cigar humidor.
Man skulle måske tro, at der var tale om et supermarked i luksusklassen, men nej. Rewe-kæden består af ganske almindelige supermarkeder med varer i mellemprisklassen – altså med undtagelse af vinen til 2000 kr.
Vinbaren er åben to dage om ugen fra kl. 15 til 22.
Det lyder jo hyggeligt at kunne begynde eller afslutte indkøbsturen med et glas vin bare en trappe op. Og mon ikke også supermarkedets vinafdeling får et ekstra godt salg.
Tænk, hvis et dansk supermarked gjorde det samme…
Hvad synes VinAvisens læsere? Ville det være en god idé og noget, man ville benytte sig af? Benyt kommentarfeltet nedenfor, hvis du har et input.
annonce











Vi har det allerede i Danmark….. Magasin KGS Nytorv i KBH har en lille vin bar i kaelderen i deres “Magasin Mad & Vin” afdeling. Et meget fint sted til et enkelt glas eller 2 naar man er paa shoppe tur. Og fungerer ogsaa meget fint skulle man vaere alene da man kan staa ved baren….
Det lyder fedt, men om det er noget man vil bruge, dét er et andet spørgsmål.
Nu er det nok ligeså vigtigt, hvad der “sælger”. Er det vinbaren, eller idéen om vinbaren?
Når det er sagt, så er jeg mere tilbøjelig til at købe en vin jeg har smagt – især hvis smagningen foregik i et ordentligt vinglas og ikke en lille plastic-medicinbæger.
Jeg er dog mere tvivlsom, om jeg ville få benyttet mig af en egentlig vinbar.