Denne tekst er den nuværende størrelse:

Nogle gyser ved synet af en edderkop, mens andre synes, at flagermus er noget af det mest skræmmende. Hos stadig flere vinproducenter rundt om i verden er flagermusene dog mere end velkomne. De er nemlig storforbrugere af vinmøl, som indimellem hærger vinmarkerne og ernærer sig af såvel blomster som små nye druer.

For nogle år siden begyndte man flere steder at gå mere videnskabeligt til værks for at finde frem til, hvor stor betydning flagermus har i bekæmpelse af vinmøl. Det gælder fx i Australien, hvor University of New England har studeret flagermusenes færden hos vinhuset Fowles Wine i Victoria.

Denne tekst er et trin større end nuværende:

Et kilo insekter hver nat
Hos Fowles Wine havde man lagt mærke til, at den ene ende af en vinmarksparcel med Chardonnay-druer havde et udbredt angreb af vinmøl, mens den anden ende af parcellen, der lå tæt ved en flagermuskoloni, ikke var angrebet.
Universitetet opsatte teknisk udstyr for at undersøge flagermusenes natlige jagt. Man fandt frem til, at dyrene spiste det, der svarer til deres kropsvægt i insekter. Det vil sige, at en koloni på 100 flagermus, der hver vejer 10 gram, kan spise op til 1 kilo insekter hver eneste nat. Og vinmøl er så afgjort flagermusenes yndlingsføde – det har et andet flagermusstudie fra det franske Gironde vist efter undersøgelser af dyrenes afføring.

Denne tekst er nuværende størrelse, men med større linieafstand:

Stor besparelse
Forskerne fra University of New England vil nu i samarbejde med en national miljøforening og med støtte fra Wine Australia søsætte et storstilet flagermusprojekt. Man vil samarbejde med vinproducenter og drueavlere over alt i Australien med det mål at udvikle flagermus-vinmarks projekter, opsætte beboelseskasser til dyrene osv.
Opsætning af flagermuskasser har man allerede forsøgt sig med enkelte steder i Frankrig – blandt andet hos det store kooperativ Maison Sinnae i Rhône, der har 140 medlemmer med i alt 2307 hektar vinmarker. Her har man til dato spredt mere end 500 flagermuskasser ud langs vinmarkerne, og det har vist sig at være en stor succes.
De australske forskere har store forventninger til projektet, og de er overbeviste om, at flagermusene på længere sigt vil kunne spare den australske vinindustri for det, der svarer til cirka 230 mio. kr. årligt ved at reducere behovet for kemisk sprøjtning mod vinmøl. Det lyder jo ret optimistisk…