David Tofterup (f. 1975) har interesseret sig for vin, siden han var otte år gammel. Mens andre børn legede med Lego, stod han i supermarkedets vinafdeling og så betaget på de fine flasker og etiketter. Og han fulgte levende med, når hans far på hjemmebane forsøgte sig med vinfremstilling på tørrede frugter.
Efter endt vinkyperuddannelse hos Taster Wine i 1998 rejste han ud i verden for at arbejde under fremmede himmelstrøg.
Turen gik over Spanien og Frankrig til Chile, hvor han fik job som assisterende vinmager hos førende vinhuse – heriblandt chilenske Viña Tarapaca. Efter nogle år tog han videre til Californien og til et arbejde som kældermester hos Foley Family Wines i Santa Rita Hills AVA.
Ved udgangen af 2001 vendte David Tofterup tilbage til Spanien, og som chefvinmager hos Hammeken Cellars skabte han vinhusets mere end 200 prisbelønnede vine.
Siden 2019 har David Tofterup sammen med sin bror, Jonas Tofterup MW. givet familiens vinhus, Bodegas Trenza, (grundlagt 2006) al sin opmærksomhed. Bodegas Trenza er i dag anerkendt internationalt for sine kvalitets-vine – heriblandt nogle af Spaniens bedste Monastrell-vine som fx “Rizado” og “Trenza”.
David Tofterup er af den spanske forening UEC (Unión Española de Catadores) blevet kåret som årets vinmager af unge vine, som den eneste ikke spanier og endda to gange for årgang 2015 og 2017.
Sideløbende med arbejdet er David Tofterup i fuld gang med WSET Diploma og Weinakademiker studiet ved vinakademiet i Rust, østrig.
Vinoplevelser hører også fritiden til, men derfor bliver der alligevel tid til at slappe af med hustruen Jennifer og deres to drenge, Adam og Parker – samt en svømmetur i Middelhavet og mountainbiking i de omkringliggende bjerge.
Adresse: Bodegas Trenza, Calle Felix Mendelssohn 8, E-03730 Javea-Alicante, Spanien, tlf.: +34 690.094.814, e-mail: david@bodegastrenza.com, http://bodegastrenza.com.
Personligt om personligheden
Navn:
David Tofterup
Profission:
Vinproducent
Lokation:
Spanien