Camille Olry-Roederer (1892-1975) havde ikke rigtig held i kærlighed – men det havde hun, når det gjaldt forretninger, og det er højst sandsynligt hendes skyld, at det fornemme champagnehus Louis Roederer eksisterer den dag i dag.
Hun blev født Camille Milpied i den franske by Cholet. I 1916 giftede hun sig med en galleriejer, Marcel Moreau, og de nåede at få datteren Marcelle, inden han døde i 1918.
Camille slog sig ned i Paris, hvor hun tjente til dagen og vejen som model hos et mindre modehus – som hun endte med at blive medejer af.
Da hun i 1930 var på forretningsrejse mødte hun i toget mellem Paris og Reims Léon Olry-Roederer. Han var barnebarn af Louis Roederer og dermed tredje generation i direktørstolen i champagnehuset af samme navn.
De giftede sig i 1932, men også dette ægteskab blev kortvarigt – samme år døde Léon Olry-Roederer af en lungesygdom.
Camille overtog – til manges overraskelse – roret i Louis Roederer. Det var normalt mænd, der stod i spidsen for champagnehusene – og så var hun en outsider, som der blev set lidt skævt til i Champagne.
Desuden var champagnehuset på fallittens rand. I 1876 lå salget på 2,3 millioner flasker – i 1932 var det nede på sølle 264.000 flasker. Årsagerne var blandt andet anden verdenskrig, forbudstiden i USA, der var Louis Roederers næst største marked, og Depressionen.
Det første, Camille Olry-Roederer gjorde, var at fyre den daværende ledelse og ansætte en ny – hvilket medførte, at hun blev trukket i retten hele 40 gange i årene, der fulgte, af tidligere ansatte og arvinger. Og så gik hun i gang med at markedsføre sin champagne – og hun gjorde det blandt andet via sin egen luksuriøse og elegante livsførelse. Medierne elskede at dække hende, hvor end hun rejste hen. Man fortalte om hendes påklædning og juveler – og selvfølgelig hendes champagner. I USA blev hun omtalt som ”dronningen af champagne”. Louis Roederer blev champagnen, der blev forbundet med den ypperste luksus.
Økonomien vendte, og overskuddet brugte hun til at investere i nye vinmarker i Champagne og sikrede dermed Louis Roederers fremtidige succes som et stort og betydeligt champagnehus.
Hun indførte også flere moderniseringer i vineriet – blandt andet blev egetræsfadene i løbet af 1960’erne erstattet med beholdere af rustfrit stål.
Camille Olry-Roederer forblev bag roret i champagnehuset i 43 år, hvorefter hun overdrog det til sit barnebarn, Jean-Claude Rouzaud. I 1955 modtog hun Légion d’honneur (Æreslegionens medalje) for sin langvarige og ekstraordinære indsats i erhvervslivet.