Nyheder

Bourgogne i letvægtsflaske

Tunge vinflasker er som bekendt ikke godt for miljøet. Nu har en producent af glas-emballage fremstillet en noget lettere Bourgogne-flaske...

annonce

Bourgogne i letvægtsflaske

Del artiklen

EU’s nye emballageafgift er blandt andet indført i håbet om, at virksomhederne kan presse de producenter, de modtager varer fra, til at bruge lettere og mere miljørigtig emballage.
Når det gælder vin, så er de tunge glasflasker en af skurkene – og dermed noget, der giver afgiften for de enkelte vinimportører et ekstra nøk opad.
Men der er faktisk lanceret flere lettere udgaver af den traditionelle glasflaske – senest gælder det en ny Bourgogne-flaske, der kun vejer 300 gram mod den almindelige udgaves 450 gram.
Det er den store italienske glas-emballageproducent Verallia, der har kreeret flasken, og ifølge producenten skulle de 150 gram mindre i vægt have stor betydning for miljøet.

66 tons mindre CO2

Produktionen af en million flasker skulle skære udslippet af CO2 ned med hele 66 tons og samtidig reducere forbruget af vand under produktionen med 74 m3.
Burgundy Air, som den nye flaske er døbt, tilbydes vinproducenterne i tre forskellige farver, og afhængig af farve kan op til 86% af glasset genbruges.
Den nye flaske til Bourgogne-vin følger i kølvandet på Bordelaise Air, en flaske til Bordeaux-vin.
Verallia, der er en af verdens største producenter af glas-emballage, fremstiller hvert år mere end 16 milliarder flasker og andre glas til fødevareindustrien.

annonce