Birthe Karen Jensen formidler kvalitetsvine fra nogle af de bedste vinhuse i Australien, New Zealand til importører primært i Europa inkl. Danmark, og har i de senere år også føjet nøje udvalgte vinhuse fra Europa til porteføljen. Hun assisterer importører med vine til restauranter, detailbutikker, supermarkedskæder og virksomhedskunder gennem hendes store netværk af vinhuse. Derudover yder hun også eksporthjælp for udvalgte vinhuse. Hvert år er hun repræsenteret med sin egen stand og dygtige vinmagere på nogle af verdens største messer, heriblandt ProWein og Wine Paris.
Oprindeligt er Birthe Jensen eksportuddannet, og en god portion rejselyst og ønsket om at arbejde med international handel, har ført hende vidt omkring. Hun har tidligere været ansat hos Danfoss og Bodum i London. Derefter var hun ansat hos Maersk Air i en del år. Det var under hendes mange besøg i Australien, at hun blev inspireret til at promovere vine til Danmark, hvilket hun gjorde sideløbende med sit faste job. I 1998 bosatte hun sig i Sydney og arbejdede for Louis Poulsen og senere som eksportrådgiver på Handelskontoret ved Det Danske Konsulat i Sydney.
Det var imidlertid i vinmarken og blandt vinmagerne, hun fandt passionen. I sin fritid begyndte hun derfor at arbejde for danske importører og fandt de bedste vine fra hver enkelt region. Importørernes behov for gode vine var så stor, at hun i 2003 startede sit eget firma i Sydney, Distinguished Wines – et firma, der har givet hende mange gode oplevelser.
Birthe har også skrevet bogen ”Vinene fra Australien”, der i 2007 blev udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof – og som modtog en Gourmand Award som ”Best Book in the World” i kategorien ”New World Wines”. I 2011 fulgte en bog om desserter og søde vine fra Danmark med titlen ”Sweet on Denmark” udgivet af et australsk forlag. Den indeholder opskrifter fra nogle af Danmarks dygtigste kokke, og blev solgt verden over. Den er senere udgivet på dansk med titlen ”Det Søde Danmark”.Birthe er bosiddende i Danmark igen, men rejser hvert år ud til verdens vinregioner, hvor hun plejer sit netværk og holder sig ajour med nye tiltag inden for vinverdenen.
Adresse: Distinguished Wines, 2970 Hørsholm, tlf. 22 88 33 28, mail@birthejensen.com
www.distinguishedwines.com
Personligt om personligheden
Navn:
Birthe Jensen
Profission:
Vinimportør
Lokation:
Danmark