Nyheder

Appelsinolie i vinmarkerne

Olie lavet på appelsinskræller kan være et effektivt bekæmpelsesmiddel mod meldug...

annonce

Appelsinolie i vinmarkerne

Del artiklen

Svampesygdommen meldug trives i fugtige omgivelser og breder sig ofte på blade og druer efter langvarigt regnvejr. Og den er i stand til at gøre et betydeligt indhug i en kommende høstmængde.
Den traditionelle bekæmpelsesmetode er kemiske sprøjtemidler, men – som vi nævnte for nylig – kan man også bruge bikarbonat, der er den største bestanddel af bagepulver. Det er en både billig og miljøvenlig metode.
Et andet lige så miljøvenligt middel er æterisk appelsinolie, og brugen af olien er i fremmarch i Frankrig hos såvel økologiske som konventionelle vinproducenter.
Appelsinolien, der sprøjtes på vinstokkene, har en udtørrende effekt på svampesygdommen. Men vinproducenterne skal passe på ikke at bruge for høj en koncentration af olien, idet der så er risiko for, at den ligeledes udtørrer druernes skind. Olien er i øvrigt også godkendt som insektmiddel mod de mange skadelige insekter, der ofte indtager vinmarkerne. 

annonce