Folk og vin

Anders Halskov-Jensen

Læs om en uddannet flyveleder, som har gjort vinformidling til sin levevej.

Anders Halskov-Jensen

Del artiklen

Anders Halskov-Jensen (f. 1967) er uddannet som flyveleder, men har fra barnsben interesseret sig for madlavning og har hele sit voksenliv sideløbende beskæftiget sig med gastronomi, vin og øl. I 00’erne begyndte han i takt med det første mikrobryggeri-boom herhjemme at afholde øl-smagninger. Det førte til en stilling som skribent på “Vinmagasinet” i hele bladets levetid (2004-07), hvor han skrev om vin, øl, spiritus og mad.
Siden hen har Anders Halskov-Jensen blogget om sine holdninger til mad- og drikkevarer på blandt andet korkoggodt.dk, leveret artikler til “Whisky&Rom magasinet” samt dyrket sin interesse for madlavning. Sidstnævnte har både ført til en kåring som “Skandinaviens bedste hjemmekok” på madfestivalen i Oslo i 2012, en finaleplads i “VM i Risotto” under Copenhagen Cooking samt en vinderplads i konkurrencen “Årets Lurpak Kok” afholdt af magasinet Gastro og Lurpak i 2013.
Fra 2014 har han været fast tilknyttet avisen Jyllandsposten som vinanmelder og skribent. Han skriver også for Gastromand, COOP’s Vin&Co og anmelder vine og øl på instagram ”Vinhjernen” og ”Malthjernen”.
I 2015 vandt Anders TV-programmet Masterchef og blev tillige Danmarksmester i blindsmagning sammen med Henrik Steen Andersen og Niels Lillelund.
Anders Halskov-Jensen bor på Østerbro med sin kone og børn.
Adresse: Anders Halskov-Jensen, Nordre Frihavnsgade 5 2.th, 2100 Kbh, tlf.: 40 10 35 67, e-mail: anders@madhjernen.dk

Personligt om personligheden

Navn:

Anders Halskov-Jensen

Profission:

Vinskribent

Lokation:

Danmark