Nyheder for uge 29 2024

Fra vin til pistacienødder

At være vinproducent i Sydfrankrig er ikke nemt i disse år, og det skyldes ikke mindst klimaændringerne. Tørkeperioder og vandmangel er et stigende problem, og forårsfrosten gør ofte et alvorligt indhug i høstmængden af druer.

Stadig flere producenter tør ikke gå en fremtid i møde med vin som eneste indtægtskilde, hvorfor de nedlægger en del af deres vinmarker og planter andre afgrøder.
Ifølge Le Figaro er en af de erstatningsafgrøder, der vinder stadig mere terræn, pistacienødder, og de træer, hvorfra nødderne høstes, er meget hårdføre over for såvel tørke som forskellige plantesygdomme. Og afsætningen skulle der ikke være nogen problemer med. Alene de mange franske nougatproducenter, konditorier og chokolatiers bruger hvert år rigtig mange pistacienødder.

Planteskole med nøddetræer

Eneste lille problem er, at det tager seks år fra den dag, man planter et pistacienøddetræ, til det giver de eftertragtede nødder. Så plantning her og nu er udelukkende en udgift i en del år.
En af de sydfranske vinproducenter, der har nedlagt en del af sine vinstokke for at plante pistacienøddetræer, er Hugues Chaboud. I fire ud af de seneste seks år har han mistet en stor del af sin kommende druehøst til forårsfrost. Og han har ikke nøjedes med at plante egne træer - han avler også pistacienøddetræer, som han sælger til andre vinproducenter, der er nødt til at supplere deres indtægt.

Også kaktusser og Aloe Vera

Ifølge organisationen for pistacieavlere, France Pistache breder træerne sig i øjeblikket over cirka 450 hektar i Sydfrankrig, og halvdelen af dem er plantet af vinproducenter.
Som vi nævnte i uge 34 2021, er en lille gruppe sydfranske vinproducenter - ud over vin - også gået i gang med at dyrke kaktusser, som jo stort set ikke har brug for vand for at trives. Af frugterne fremstiller de selv safter, marmelader, cremer osv. På længere sigt er målet at grundlægge et kooperativ, hvor frugterne kan blive forvandlet til kommercielle produkter.
Aloe Vera planter, der heller ikke er vandkrævende, er ligeledes blevet en supplerende indtægtskilde for enkelte vinproducenter.

Farlig bille på grænsen til tyske vinmarker

Den er ganske smuk og farverig – og så er den alt ødelæggende, når det gælder 300 dyrkede og vilde planter, heriblandt vinstokke. Sådan er det med japanbillen (Popillil japonica).
Den kommer, som det fremgår af navnet, fra Japan, og blev set for første gang i Europa – i Norditalien – i 2014. Nu har den også invaderet Schweiz, hvor man foreløbig har fanget 38 eksemplarer af billen i fælder rundt om en planteskole i Basel – en by, der som bekendt ligger tæt på grænsen til Tyskland og til Baden-Würtentemberg, hvor der dyrkes rigtig megen vin. Billen er ifølge EU klassificeret som det næst værste skadedyr, når det gælder afgrøder.

Spiser alt på planterne

Det, der gør japanbillen så frygtet, er, at den spiser sig gennem alt på planterne – blade, blomster og frugter. Hver hunbille lægger 300 æg årligt, så det kan pludselig gå ret hurtigt med udbredelsen af billerne. Æggene er desuden svære at opdage, da billen gemmer dem i jorden. Larverne lever af rødderne på planten, hvorefter de forpupper sig og først kommer op til overfladen som fuldt udviklede biller.

En dyr bille

Alle alarmklokker lyder derfor i Basel. Der er etableret en 1 kilometer lang og 5 kilometer bred ”observations-zone” rundt om planteskolen i Basel med flere fælder og et forbud for byens indbyggere mod at hente kompost, jord eller planter fra zonen.
Japanbillen findes også i USA, hvor man årligt bruger cirka 460 millioner dollars (cirka 3 milliarder kr.) på at forsøge at bekæmpe den.
På en EU-støttet hjemmeside kan man læse mere om billen og bekæmpelses-initiativerne - og se en liste over alle de planter, den ernærer sig ved.
Også herhjemme er myndighederne på vagt, og ser man en japanbille i sin have, skal man anmelde det til Landbrugsstyrelsen - der ligeledes har en fin side om billen.

Villa-vingårde på verdensarvslisten

Bourgogne har fået sine “climats” - navngivne vinmarker - med på Unescos verdensarvsliste. Nu vil Chianti Classico i Toscana have sine historiske villa-vingårde - 150 ejendomme i alt - med på listen.

Disse villaer, hvoraf de ældste typisk er fra 1500-tallet, er ofte “mini-landsbyer” med et fornemt hovedhus samt adskillige andre bygninger - vinkælder, olivenmølle, et par arbejderboliger osv. Hver af disse landbrugsejendomme afspejlede alt efter størrelse ejerens rigdom. Og alle har de ifølge Winenews.it spillet en stor rolle for udviklingen af det lokale landbrug i Chianti Classico.
At få ejendommene med på verdensarvslisten er blandt andet et vigtigt skridt til at få dem beskyttet mod nedrivning eller for kraftig modernisering.

Spanske distrikter ramt af hagl

Uvejr med meget store hagl ses stadig hyppigere. Herhjemme fik vi som bekendt for nylig en dosis af de største hagl nogensinde på dansk jord - nogle af dem var cirka 3 cm i diameter.
Det er dog intet mod de hagl, der i de senere år har smadret bilruder og druer i vinmarkerne rundt omkring i Sydeuropa. Her tales der om hagl på størrelse med golfkugler og endog tennisbolde.
Senest er det gået ud over to nabodistrikter, Bierzo og Valdeorras, i det nordvestlige Spanien. Her har kæmpehagl ifølge Decanter bombarderet cirka 850 hektar vinmarker, svarende til 20% af det samlede vinmarksareal.

Påvirker to års høst

Uvejret har efterladt et meget trist syn med smadrede druer og afrevet vinløv - selv vinstokkenes hovedstammer er flere steder blevet beskadiget.
Nogle producenter har mistet hele deres kommende druehøst, mens andre har så få druer tilbage, at det ikke kan betale sig at sætte en høst i gang. Skaderne forventes også at komme til at påvirke druehøsten i 2025.
Myndighederne i de to spanske distrikter har bedt producenterne om at sprøjte deres vinmarker for at forhindre et svampeangreb - og det gælder også de vinhuse, der kun har få og ødelagte druer tilbage på vinstokkene.

VinAvisen i Languedoc

På vores rundtur i den store sydfranske appellation Languedoc har vi i de sidste to uger besøgt to af underappellationerne: Picpoul de Pinet, hvis sprøde, friske hvidvine er oplagte til fisk og skaldyr, og Faugères, hvis kvalitets-rødvine imponerede. Nedenfor skal vi til Saint-Chinian og Pic Saint-Loup.

Dejlige hvidvine fra Saint-Chinian

Saint-Chinian er hovedsagelig en rødvinsappellation. Men fra og med 2004 blev også hvidvine omfattet af appellationen. De udgør stadig kun 5% af produktionen, men ifølge de producenter, vi mødte, øges arealet langsomt men sikkert, og man gør også en hel del for at markedsføre hvidvinene.

Det var også dem, vi først blev præsenteret for, og man kan kun glæde sig til, at der kommer mere hvidvin fra Saint-Chinian. Det var gennemgående dejlige, velafbalancerede og fyldige vine.
Rødvinene, der ligeledes er gode og krydrede, måtte vi vandre lidt for at smage. Højt oppe i det bjergrige terræn skænkede producenterne velfortjente smagsprøver i glassene.
Det var en flot tur - og varm. Også her har man i de senere år lidt under udbredt tørke. Som ejeren af et af vinhusene i Saint-Chinian, Domaine de Cambis, fortalte, så har han i de sidste to til tre år mistet omkring 40% af sine druer til tørken.

Vinbøndernes små hytter

Vandreturen er på 2,5 kilometer, og dens navn er Chemin (sti) de capitelles. En capitelle – eller capitèlo, som man siger i Languedoc – er en lille hytte, som vinbønderne og andre bønder i gamle dage brugte til opbevaring af redskaber – og til selv at søge skygge og kølighed i under markarbejdet. Hytterne er lavet af stablede sten uden mørtel.
Det kan varmt anbefales at gå ad Chemin de capitelles, og denne sommer byder turen på en ekstra oplevelse. Hist og pist dukker der et kunstværk af en nutidig kunstner op på stien. Det er syv franske kunstnere, der er blevet bedt om at ”udsmykke” ruten, og det har de gjort yderst kreativt. Prøv selv at se værkerne ved at klikke her.

Vinene smager af garrigue

I Languedocs nordligste underappellation, Pic Saint-Loup, var vi på endnu en vandretur – denne gang for at høre om garriguen, der i høj grad sætter sit præg på en stor del af de sydfranske vine.

Garrigue betyder krat på fransk og består af lave vækster – vilde blomster og krydderurter – der vokser over store dele af Sydfrankrig. Her lever de side om side med vinmarkerne, og får også lov til at brede sig mellem rækkerne af vinstokke.
Det er blandt andet vild timian, rosmarin, lavendel og blomster. Og tilsammen udsender de vilde planter en skøn og intens krydret duft.
Garriguen er rig på aromatiske og æteriske olier, der opsamles i jorden, optages af vinstokkene og giver smag til vinene. Man kan simpelt hen smage garriguen i vinene fra Languedoc – nøjagtig som eukalyptustræer i nærheden af en sydafrikansk vinmark kan give vinene strejf af eukalyptus. Eller Piemontes trøfler kan give vinene her en lækker svampesmag.
Med os på turen havde vi Alicia Koch, der fortalte om de enkelte planter, og hvordan de kan bruges i madlavningen. Hun har faste ture på programmet, også med efterfølgende madlavning, hele sommeren – dog kun på fransk.

Undurraga køber hele to vinhuse

Viña Undurraga i Maipo blev grundlagt i 1885, og er dermed et af Chiles ældste vinhuse. Det er også et stort vinhus, der ejer 1700 hektar vinmarker og årligt fremstiller cirka 18 millioner flasker vin.

Og nu er Undurraga blevet endnu større med købet af to familieejede chilenske vinhuse, Viña Bouchon i Maule og Viña Bisquertt i Colchagua. Sidstnævnte besøgte VinAvisen i 2003 - det kan man læse mere om i vores postkortserie fra Colcahgua-dalen. Nyerhvervelserne betyder, at Undurraga kan øge sin vinproduktion med 15%.
De tre vinhuse - samt et fjerde, Volcanes de Chile, som Undurraga tidligere har erhvervet - vil alle indgå i et nyt selskab, Undurraga Wine Group.

En pose penge til De Kanariske Øer

Rigtig mange danskere drager til De Kanariske Øer på sommerferie i disse uger, og det samme gør sol- og vandhungrende mennesker fra alverdens andre lande. For det er netop det, øgruppen er kendt for: sol, strand og vand.
Men der fremstilles også vin på øerne, og selv om turisterne måske nok nyder at skænke vinen i glassene, mens de er der, er vinene ikke særligt kendte viden om. Årsagen er blandt andet, at øerne ligger meget afsides - mere end 100 kilometer fra det afrikanske kontinent og over 1000 kilometer fra moderlandet Spanien.
Med en pose penge på 1,7 millioner euro (cirka 13 mio. kr.) vil den spanske regering nu hjælpe øernes vinproducenter. En stor del af beløbet er ren økonomisk støtte, da materialer og lønninger er steget, og flere producenter har svært ved at klare skærene. Men en del af pengene skal også gå til en massiv markedsføringsindsats på internationalt plan.

Jord af vulkansk oprindelse

Lad os bakke op om initiativet ved at fortælle lidt om vinfremstillingen på De Kanariske Øer.
Der fremstilles cirka 57 millioner liter vin årligt på øerne, hvoraf de 51% er rødvin - typisk friske og frugtrige vine. Hvidvinene er tørre og med en god syre til mad.
Vinen laves på samtlige syv øer og fra i alt 10 forskellige appellationer: Abona, Tecoronte-Acentejo, Valle de Guimar, Valle de la Orotava, Ycoden-Dante-Isora, El Hierro, Gran Canaria, La Gomera, La Palma og Lanzarote.
Derudover er der den brede alt omfattende appellation Islas Canarias fra 2012, der omfatter druer dyrket et hvilket som helst sted på øerne.
Jordbundsforholdene er af vulkansk oprindelse, men der findes et hav af små mikroterroirer, der sætter deres præg på vinene.
Det eneste vand, vinstokkene får, består af spartansk nedbør samt den fugt, vinden bringer med sig fra havet.

Unikke dyrkningsmetoder

Der er frem for alt to ting, der gør vindyrkning på De Kanariske Øer unik:
* Vinlusen, Phylloxera Vastatrix, der i 1800-tallet næsten udryddede samtlige af Europas vinstokke, nåede aldrig ud til disse fjerne øer, og der findes derfor et større antal upodede og meget gamle vinstokke. Nogle af dem har rødder 200 år tilbage i tiden.
* Der findes to helt unikke dyrkningsmetoder på øerne. Den ene er condón trenzado, hvor vinstokkene er flettet i lange vandrette snore, der let kan nå en længde på 10 til 15 meter. Denne metode ses især på Tenerife. Den anden, hoyos, finder man på Lanzarote, hvor vinstokkene dyrkes i gryder hugget ud i lavaklippegrunden. Her opsamles den sparsomme nedbør, ligesom planterne er beskyttede mod den ofte hårde vind. Denne uges store billede længere nede på siden viser endnu en metode til at beskytte vinstokkene med.

Øen med de mange hunde

Og så en smule historie: De første vinplanter på De Kanariske Øer blev plantet, da spanierne koloniserede øerne i 1400-tallet. Ud af druerne blev der fremstillet sød hedvin, som i store mængder blev sendt til resten af Europa, hvor den hurtigt blev en af adelens favoritter. Men populariteten varede ikke ved - i 1700-tallet begyndte den europæiske elite i stedet for at skænke franske og portugisiske vine i glassene, og øernes vinindustri gik næsten til grunde.
Det er der lavet om på i dag, hvor der igen er fuld aktivitet i vingårdene, og hvor håbet som nævnt er, at verden vil få øjnene op for den vin, øerne producerer.
Og så til navnet Kanariske - der intet, som nogle tror, har med kanariefugle at gøre. Det er derimod hunde, der har givet navn til øerne.
De første mennesker, der i en svunden tid kom til de dengang ubeboede øer var overvældet over bestanden af vilde hunde, og kaldte derfor øerne for “hundeøerne”, Las Islas Canarias. “Can” betyder hund på gammelspansk. På øernes officielle våbenskjold ses også netop to hunde.

Mærkat sladrer om temperaturen

Det kan være svært at ramme den nøjagtige serveringstemperatur for de forskellige vintyper.
Men her kommer det amerikanske firma Manifest forbrugerne til hjælp med små mærkater til at klæbe på flaskerne for henholdsvis rødvin, hvidvin og rosé og mousserende vine.
Chill-O-Meter hedder opfindelsen, og hvis man fx sætter den runde mærkat på en flaske hvidvin, og den ikke er tilstrækkelig kold, vil mærkaten vise ordet “chill” (afkøl).
Når vinen har opnået den optimale serveringstemperatur, vil et lille vinglas på mærkaten blive fyldt med rød farve ledsaget af et "chilled".
Hvis vinen er blevet for kold, bliver vinglasset fyldt med blå farve, og mærkaten viser et "too chill”.
Det lyder som en smart rettesnor, men selvfølgelig heller ikke mere end det. Al rødvin bør jo ikke have samme temperatur - tænk bare på Beaujolais, der jo ofte anbefales nydt let afkølet. Eller visse hvidvine, der ikke bør være for kolde. Og så er der jo det, der hedder personlige præferencer...
Man kan læse mere om mærkaterne på Manifests hjemmeside.

Vin ved Churchills barndomshjem

Blenheim Palace er et af Englands mest berømte herresæder, der blandt andet har lagt rammer til flere film - heriblandt Harry Potter og James Bond.

Det var også i Blenheims kolossale gemakker, at Winston Churchill blev født, og ejendommen er stadig i familien Churchills eje - og har været det i de sidste 300 år.
Nu har familien besluttet, at der også skal fremstilles vin på Blenheims jorde. Som vi nævnte i sidste uge, havde Churchill en forkærlighed for champagne. Og det er netop mousserende vin efter champagnemetoden, man vil satse på.
Familien vil ikke selv stå for produktionen, men søger gennem ejendomsmægler Knight Frank en samarbejdspartner - en vinproducent, der vil leje de 60 hektar jord, der er afsat til en vinmark, stå for produktionen og sælge vinen i samarbejde med Blenheim Palace.

En godbid for en vinproducent

En bejler vil sikkert hurtigt melde sig - at have en vinmark hos Blenheim er forbundet med stor prestige. Og det behøver langt fra at være en britisk vinproducent, der melder sig ved døren. Englands stigende gode ry som vinland, har allerede fået flere udenlandske producenter til at opkøbe vinmarker eller vinhuse på britisk jord.
Champagnehuset Taittinger har fx plantet vinstokke i Kent, californiske Jackson Family Wines er ligeledes begyndt at dyrke vin i England, og for to år siden købte spanske Freixenet Copestick det britiske vinhus Bolney Wine Estate.

Ikke de store problemer...

Mens stigende temperaturer har givet mange vinlande problemer, har New Zealands vinproducenter ikke mærket de store ændringer.
Landet er omgivet af tre forskellige have, der altid har sørget for en kølig brise ind over vinmarkerne og har givet vinene deres delikate friskhed. Tørke eller for megen nedbør og efterfølgende svampeangreb er heller ikke noget, man kender ret meget til.
Men ifølge en ny undersøgelse fra Stats NZ går New Zealand en ny og mere udfordrende fremtid i møde. Undersøgelsen viser, at temperaturen i havene rundt om New Zealand stiger langt hurtigere end forventet. Siden 1982 er den steget med mellem 0,16 og 0,26 grader i gennemsnit hvert 10. år og endnu mere i kystnære farvande. Det er en stigning, der ligger langt over den gennemsnitlige temperaturstigning i havene på globalt plan. Og varmen bliver ikke i havene men går i land - hvilket kan give vinproducenterne problemer i en ikke så fjern fremtid.

Flere varianter på vej

Mens andre lande har haft travlt med at udvikle tørke- og svamperesistente druer, så har man på New Zealand, når det gælder den førende drue, Sauvignon Blanc, altid kun haft én og samme klon. Den blev udvalgt, fordi den passede som fod i hose til det newzealandske terroir, og siden da er den blevet plantet vidt og bredt på begge øer. Der har simpelt hen ikke været behov for at udvikle nye varianter. Som vi nævnte i uge 21 sidste år er man heldigvis på forkant med situationen. Hos Bragato Research Institute i Marlborough har man nemlig søsat et projekt, hvor man ved at klone den nuværende Sauvignon Blanc-drue vil skabe hele 12.000 nye varianter af druen - der på længere sigt skal “koges ned” til langt færre.
Et af målene er at skabe druer med lidt forskellig aromaprofil, så man kan give lidt mere bredde i smagen af vinene. Der er dem, der mener, at newzealandsk Sauvignon Blanc er noget ensformig.
Et andet mål er netop at udvikle varianter af druen, der er mere modstandsdygtige over for fx tørke og svampeangreb samt andre vinmarkssygdomme.
Foreløbig har man fået udviklet 4000 varianter af Sauvignon Blanc.

Vil du have vores løbeseddel?

Vær sikker på at kunne følge med i, hvad der sker i vinens verden. Bestil vores løbeseddel gratis tilsendt pr. e-mail hver uge. Klik her!

Blot for en ordens skyld: Vi sælger naturligvis ikke vores adresser, så du risikerer ikke at få en masse spam.

Nyheder fra den danske vinbranche

* Vindien, der importerer indisk vin, er blevet optaget i VinAvisens database over vinimportører.

Ugens vinøse billede

Dette billede har Kenneth Norling taget under et besøg i Sydafrika, hvor han for nogle år siden turede rundt og så en masse vinmarker og vingårde - blandt andet Klein Constantia (Lille Constantia), hvorfra billedet stammer.
Vingården er blandt andet kendt for at have genoptaget produktionen af den legendariske Vin de Constance – en sød vin, der var berømt viden om i 1700- og 1800-tallene, og som var den vin, Napoléon foretrak at drikke i sit eksil på øen St. Helena. Oprindelig blev vinen fremstillet på vingården Constantia, der 31 år efter sin grundlæggelse i 1685 blev delt i to. Den anden vingård kaldes for Groot Constantia (Store Constantia).

Send vinøse billeder fra sommerferien!

Hvis I tager nogle smukke, sjove eller interessante vin-billeder på jeres sommerferie, så send dem endelig - og gerne i en nogenlunde god opløsning - til mariette@tiedemann.dk.

Ugens smagte vine

Nedenfor ses ugens anmeldelser af i alt 18 vine. En forklaring på, hvad stjernerne står for, fås ved at klikke her.
.
Søg på vinene!
Du kan søge mellem vine, som vi har smagt siden november 2009 ved at klikke her