17 postkort fra Tyskland
VinAvisens Mariette har været på en tur til Tyskland, hvor hun har besøgt to af landets 13 vinregioner. Den første var Rheinhessen, der med sine 26.490 ha vinmarker er Tysklands største vinregion. Dernæst gik turen til Franken, der har omkring 6000 ha under vin.
I begge regioner er man frem for alt i hvidvinsland, og det er den grønne Müller-Thurgau drue, der hænger på de fleste af vinstokkene. Men ikke mindst i Rheinhessen vinder Riesling-druen stadig mere terræn og lægger most til regionens bedste hvidvine. I Franken er det derimod hvidvinene på Silvaner-druen, som brillerer.
Vi smagte også dejlige rødvine på Spätburgunder (Pinot Noir) hos den perlerække af dygtige unge vinproducenter, som vi besøgte i de to spændende vinområder.
annonce
Postkort nr. 1 fra Tyskland: Den røde skråning ved Nierstein
Vi begynder turen i Rheinhessen på toppen af Brudersberg, der hæver sig op over vinmarkerne og vinbyen Nierstein. Herfra kan man skue ud over Rote Hang – den berømte røde skråning, der er beklædt med stejle vinmarker, som falder ned mod Rhinen. Navnet Rote Hang skyldes den rødlige, jernholdige jord, der er mere end 250 millioner år gammel og fuld af mineraler. Denne særlige jord er med til at give de hvidvine, som fremstilles på druerne fra skråningen, deres særlige mineralitet og elegance.
Rote Hang breder sig over 170 hektar og vender mod sydøst, hvilket er perfekt for druerne, der hermed får tilstrækkeligt med sol.
De vinhuse, der ejer en bid af vinmarkerne på skråningen, holder godt fast på den. Og hvis der endelig kommer en mark til salg, kan den let koste omkring 25.000 euro (cirka 186.000 kr.) pr. kvadratmeter.
Blandt de i alt 11 små og større vinmarker på Rote Hang finder man marken Glöck. Første gang, den blev nævnt ved navn, var i 742, hvilket gør den til Tysklands ældste vinmark med et navn.
Postkort nr. 2 fra Tyskland: Rheinhessens smukkeste udsigt
På toppen af Brudersberg var der opsat en tre meter høj stele af metal, hvor der øverst stod “Schönste Weinsicht 2012 Rheinhessen”.
Tyskland byder på et hav af bjergtagende vinøse landskaber, hvilket har givet Deutsches Weininsitut (DWI) den gode idé at udvælge de aller smukkeste vin-udsigter – en fra hver af de tretten tyske vinregioner.
Det er sket i samarbejde med regionernes vinproducentforeninger, der hver især har indsendt et eller flere forslag. I alt kom der 113 forslag, hvorefter DWI har foretaget en online afstemning på sin hjemmeside.
Ved de tretten fantastiske vinder-udsigtspunkter, hvoriblandt Brudersberg altså tæller, har man nu opsat stelerne, der midt på har store runde huller, så enkelte dele af den smukke udsigt bliver indrammet.
Postkort nr. 3 fra Tyskland: Vin og stål i skøn forening
Det første vinhus, vi besøgte i Rheinhessen, var Weingut Becker Landgraf, hvor ejerne, Julia og Johannes Landgraf, tog imod.
En masse genstande af stål lå rundt om vinhusets indgang, og det var der en ganske særlig årsag til.
Julias far var som ung opsat på at arbejde med stål, men hans forældre havde tænkt sig, han skulle være næste generation i det familieejede vinhus – hvilket han blev. Han etablerede dog snart et stålfirma i forlængelse af vinhuset, og som årene gik, blomstrede firmaet – mens vinhuset blev stadig mere forsømt.
I 2005 overtog hans datter og svigersøn vinhuset og fremstiller med Johannes som vinmager i dag glimrende hvidvine på Riesling-druen og rødvine på Spätburgunder.
Svigerfaderen har lavet vineriets store stålfade, som han med glæde vedligeholder. Som Johannes fortalte, så havde det været meget svært at få lov til at indføre bare nogle enkelte fade af eg …
Johannes kommer selv fra en vingård, og sådan er det meget ofte i Rheinhessen. Unge vinfolk gifter sig med hinanden og slår vinhuse og vinmarker sammen.
Et godt gammelt råd fra far til søn i den tyske vinverden lyder da også: “Husk min dreng, at skønheden forsvinder, men hektarerne bliver”.
Postkort nr. 4 fra Tyskland: Små spidse huse midt i vinmarkerne
Hist og pist dukker der nogle sjove små hvidpudsede hytter op midt i Rheinhessens vinmarker. Sådanne trulli, som man kalder den slags huse, bruges af vinmarksarbejderne som læskure og til opbevaring af diverse redskaber.
Det var italienske bønder, der i forrige århundrede kom til Tyskland, som byggede trulli’erne. Og de gjorde det efter de trulli, de kendte hjemme fra Italien.
De originale trulli findes frem for alt i det syditalienske Puglia, hvor man også kan besøge en hel trulli-by, Alberobello, med hele 1400 af de spidshattede huse. I omegnen af Alberobello kan man se større bondegårde, hvor flere trulli’er er bygget sammen til en imponerende helhed.
Teknikken er enkel, idet en trullo består af sten, der er stablet oven på hinanden uden brug af mørtel.
Postkort nr. 5 fra Tyskland: Moderne vinhus med gamle rødder
For mere end 200 år siden slog familien Kühling-Gillot sig ned i byen Bodenheim i nærheden af Rote Hang – den røde skråning, som er et af de bedste steder at dyrke vin i Rheinhessen. Her grundlagde familien sin vingård og har gennem årene erhvervet hele fem Grand Cru-vinmarker.
Fra dag ét har der udelukkende været kvinder bag roret i vinhuset. Men det bliver ikke ved – som den nuværende ejer, Caroline Spanier-Gillot, sagde med et glimt i øjet, så har hun “kun” fået to sønner.
Engang var Rheinhessen bedst kendt for den sødlige hvidvin Liebfraumilch, der fremstilles på en blanding af druer, og for sine hvidvine på Müller-Thurgau. Men i dag tryller de dygtige unge vinproducenter i stigende grad med Riesling-druen, hvilket de elegante, tørre og mineralske hvidvine fra Kühling-Gillot er et bevis på.
Postkort nr. 6 fra Tyskland: Byens eneste biodynamiske vinhus
Alexander Gysler, der ejer Weingut Gysler, er biodynamiker om en hals. Som han siger: – Det er naturen, der skal lave vinen, ikke mig. Og han er ret alene om dette udsagn i Weinheim, hvor hans vinhus ligger. Af byens omkring tyve vinproducenter er han den eneste, der fremstiller vin efter biodynamiske principper.
Hans vingård er certificeret af den biodynamiske organisation Demeter, og kontrollanter fra organisationen kan godt finde på at komme på uanmeldt besøgt og undersøge bladene på vinstokkene for at sikre sig, at vinmarkerne ikke bliver sprøjtede med kemiske midler.
Vingården, der stammer fra 1750, overtog Alexander fra sin far i 1999. Dengang var vinmarkerne plantede til med mere end 30 forskellige druer – i dag har han reduceret antallet til de traditionelle hvidvinsdruer Huxelrebe, Scheurebe og Grauburgunder – og så den i Rheinhessen så populære Riesling, som dækker hele 30% af vinhusets i alt 12 hektar. Især Riesling-druerne bliver hos Gysler forvandlet til vidunderlige hvidvine.
Postkort nr. 7 fra Tyskland: Franken i det nordlige Bayern
Nu tager vi til Franken, der ligger øst for Frankfurt og udgør den nordlige del af delstaten Bayern.
Selv om druen Müller-Thurgau breder sig over de fleste af vinmarkerne, er det hvidvinene på Silvaner, der brillerer i Franken. Det er frugtrige, friske og let drikkelige vine med kun lidt syre – vine, der findes i flere kvaliteter og i alle prislejer.
Man kan nyde de mere ydmyge hvidvine skænket fra store kander i kroernes hyggelige gårdhaver eller købe fornemme Silvaner-vine direkte fra vingårdene.
Regionen fremstiller også rødvine, og her er det værd at gå efter dem på Spätburgunder (Pinot Noir).
Ved et af vinhusene fik vi forevist en sjov tegning, der viste, hvor meget regn vinstokkene får hvert år i Franken – sammenlignet med Sydbayern. Og det er 770 mm om året, mens Sydbayern får hele 2000 mm.
Postkort nr. 8 fra Tyskland: Den berømte Bocksbeutel
I Franken har man siden tidernes morgen anvendt den flade, dråbeformede flaske, Bocksbeutel. Direkte oversat betyder navnet bukkepung, og med lidt god vilje kan flasken da også godt minde om, hvad en gedebuk har mellem bagbenene.
Også portugisisk vin tappes på Bocksbeutel’er, blandt andet verdens mest solgte mærke-vin, Mateus Rosé. Portugisernes flaske har dog sin egen historie. Det er den gamle cantil til vand, som portugisiske soldater havde med i felten.
Postkort nr. 9 fra Tyskland: Et slag for hvidvin som gemmevin
Et af de vinhuse, der med begejstring tapper sine vine på Bocksbeutel, er Weingut Max Müller I i den charmerende landsby Volkach.
Og som hos mange andre vinproducenter i Franken er flaskerne forsynede med skruelåg – også dem i den dyre ende af prisskalaen.
– Gode korkpropper, hvor risikoen for proppede vine er mindre, er efterhånden meget dyre, forklarede tredje generation i vinhuset, Rainer Müller. – Desuden forventer de tyske forbrugere ligefrem, at der er skruelåg på flasker med vine, der kan drikkes her og nu.
Selv om samtlige vine hos Max Müller I kan drikkes unge, ville en hel del af disse hvidvine blive endnu bedre, hvis de blev gemt i nogle år, mener man hos vinhuset. Men det er der ikke tradition for i Franken, selv om sommeliererne på restauranterne så småt forsøger at markedsføre de lidt ældre vine.
Nogle af vinhusets vine importeres herhjemme af Brdr. D’s Vinhandel. Smagenoter og stjerner til disse vine findes længere nede på siden.
Postkort nr. 10 fra Tyskland: De unge vinproducenter hjælpes ad
Christian Müller viste os rundt i det lille vinhus. Da vi havde kantet os forbi nogle store paller med Bocksbeutel-flasker, kom vi ind i den trange men stemningsfulde vinkælder.
Han fortalte, at meget har ændret sig i Franken, siden hans fars generation var på banen. Dengang hyppede vinproducenterne deres egne kartofler og åbnede ikke for godteposen over for naboen.
– I dag snakker vi unge vinproducenter sammen og inspirerer hinanden, ligesom vi rejser ud og arbejder med hos andre vinhuse. – Jeg har været med til at lave vin i både Sydafrika og på New Zealand.
Vel hjemme igen i Franken har Christian travlt med at fremstille vin i familiens vingård – hvidvine på Silvaner, Riesling og Scheurebe og rødvine på Spätburgunder.
Postkort nr. 11 fra Tyskland: Gammelt vinhus i spritny ramme
Byen Würzburg er med sit store slot og sin gamle bydel et kulturelt centrum i Franken. Og højt hævet over byen med en fantastisk udsigt over mod slottet ligger Weingut am Stein. Oprindeligt lå vinhuset inde i byen, hvor det blev grundlagt af familien Knoll i 1819.
Det er stadig i samme families eje, men i 2003 udskrev familien en arkitektkonkurrence om et nyt vinhus, og det blev tegnestuen Hofmann Keicher Ring, der vandt.
Det blev til en rå, enkel og flot arkitektur, og det er langt fra det eneste af den slags supermoderne vinhuse i Franken. Stadig flere arkitektoniske perler lever side om side med de ældgamle vingårde.
Postkort nr. 12 fra Tyskland: Brændenælder og kosmiske kokasser
Vinmagerne i de frankiske vinhuse er typisk tredje eller fjerde generation i den familie, der ejer vinhuset. Hos Weingut am Stein kommer vinmageren helt fra Adelaide i Australien. Tom Glass hedder han, og han har taget en stor glæde for biodynamisk vindyrkning med i bagagen.
Han fortalte med begejstring om sine biodynamiske naturpræparater af blandt andet brændenælde, baldrian og røllike, som tilsættes komposten i små doser, så den bliver mere velafbalanceret.
Han viste os også den såkaldte “horn-gødning”, der fremstilles ved at begrave kohorn fyldt med kokasser i jorden vinteren over. Under nedgravningen bliver indholdet krydret med kosmisk energi og er dermed ekstra godt som vinmarks-gødning.
Tom Glass fyldte en stor skål med den færdige “horn-gødning”. – Værsgo, lugt til det, sagde han. Vi forsøgte forsigtigt, men der var faktisk ikke den ringeste rest kokasse-lugt tilbage.
Postkort nr. 13 fra Tyskland: En 15 cm tyk æggeskal
Ifølge Tom Glass giver biodynamisk vindyrkning i modsætning til den konventionelle blandt andet en mindre hård jord og stort set ingen rådne druer i klaserne.
Der fremstilles glimrende vine hos Weingut am Stein – uanset om biodynamikken har en del af æren eller ej.
Hvidvine på Silvaner-druen udgør den vigtigste del af vinhusets produktion, men på de i alt 28 hektar vinmarker dyrkes der også Riesling, Pinot Blanc og Pinot Gris samt Spätburgunder til rødvin.
Tom Glass viste os også en gæringstank af beton formet som et æg, som han bruger til nogle af sine vine. Betonen nedbryder ifølge vinmageren noget af syren i vinen – altså tager toppen af den.
Hver gang ægget har været anvendt og skal renses, ryger der 2 mm af indersiden. Betonen eroderer simpelt hen under gæringen. Men da æggeskallen er 15 cm tyk, skulle der være nok at tage af til de næste mange år.
Postkort nr. 14 fra Tyskland: En meget stejl mark i Frickenhausen
Søster og bror, Melanie og Matthias, og deres far, Reimund Stumpf, tog imod, da vi besøgte Weingut Bickel-Stumpf i Frickenhausen. Vinhusets navn skyldes, at Reimund i 1976 giftede sig med Carmen Bickel fra byen Thüngersheim. Da hun også kom fra en vingård, har familien i dag to fornemme Erste Lage (meget gode) vinmarker, der ligger i hver sin by med 35 km’s afstand.
Lige uden for byporten i Frickenhausen ligger den ene af markerne på Kapellenberg, der er opkaldt efter et lille kapel fra 1699 midt imellem vinstokkene. Her gik vi op sammen med familien Bickel-Stumpf og skuede ud over vinstokkene og byen nedenfor.
Da vi skulle ned igen, lokkede Matthias os til at tage turen ned gennem den meget stejle vinmark. Det var ikke helt nemt, og man tænkte uvilkårligt på det hårde arbejde, det må være at få druerne i hus.
Postkort nr. 15 fra Tyskland: Spændende blandingsvin på syv druer
Før vi gik ned fra Kapellenberg blev vi ført hen til en vinmark, hvor der voksede et virvar af syv forskellige druer: Silvaner, Riesling, Gelber Muskateller, Elbing, Gewürztraminer, Goldmuskateller og Gutedel.
Vinstokkene, der stammer fra nedlagte vinmarker på Kapellenberg, har Bickel-Stumpf selv genplantet for en del år tilbage, og ud af druerne er familien begyndt at fremstille en såkaldt Gemischter Satz.
I gamle dage var det almindeligt at plante forskellige druer i samme mark, høste hele molevitten og lave en slags blandingsvine. Fordelen var, at nogle druer modnedes tidligt og andre sent, men når de blev blandet sammen, var der balance i tingene. Man risikerede ikke at fremstille vin på enten umodne eller overmodne druer.
Det er denne vintradition, familien nu har vakt til live. Dog er blandingen af druerne ikke helt tilfældigt, idet man følger en gammel opskrift fra 1902.
Vi smagte årgang 2009 af denne vin, og den var ualmindelig dejlig. Det er de øvrige vine fra Bickel-Stumpf også, og de fås herhjemme hos Barrique Vin. Længere nede er der stjerner til disse top-vine.
Postkort nr. 16 fra Tyskland: Flotte fade i den gamle vinkælder
Næste stop var Hans Wirsching, et af de ældste vinhuse i Franken med rødder tilbage til 1630 og med 14. generation, Andrea Wirsching-Ebert, bag roret. Hun skænkede smagsprøver på vinhusets dejlige og frugtrige Silvaner-vine fra stribevis af Bocksbeutel’er.
Disse samt flere af husets øvrige vine, som der er stjerner til længere nede på siden, importeres til Danmark af Jysk Vin.
Vi fik også en rundtur i husets vinkælder fra 1500-tallet, der emmer af historie. Her så vi adskillige gamle fade med fornemt udskårne motiver. Det var svundne tiders vinmagere, der, hver gang de havde lavet en særlig god årgang, bestilte et fint dekoreret fad til minde om årgangen.
Midt imellem de gamle mørke fade strålede et par flot bemalede fade af nyere dato. Det var en lokal kunstner, der havde udsmykket dem, og inspirationen havde han fået fra loftsmalerier af den italienske 1700-tals kunster Giovanni Battista Tiepolo i slottet i Würzburg.
Postkort nr. 17 fra Tyskland: Smart vinotek i den gamle by
Iphofen, hvor Hans Wirshing har til huse, er en af disse charmerende små vinbyer med byporte og bindingsværk, som man møder rigtig mange af i Franken.
Vi blev lidt i byen efter besøget hos vinhuset – blandt andet for at se Vinothek Iphofen.
Vinoteket er indrettet i et totalt ombygget og tilbygget hus fra 1694, hvor de historiske bygningsdele på spændende vis er forenet med den moderne arkitektur. Vi fik at vide, at mange af indbyggerne i Iphofen oprindelig ikke var spor glade for, at der skulle pilles ved en af de gamle bygninger. Men i dag er de fleste stolte over nyskabelsen.
I Vinothek Iphofen, der breder sig over 600 kvadratmeter og ialt fire etager, kan man smage og købe vinene fra hele 21 af regionens vinhuse.
