16 postkort fra Toscanas agriturismo
Sammen med en international gruppe af vinskribenter var VinAvisen rundt i Toscana for at studere agriturismo. Det kom der disse 16 postkort ud af.
annonce
1. postkort fra Toscana På ferie hos en vinbonde
I oktober var vi i Toscana for blandt andet at se nærmere på et begreb, der er blevet mere og mere populært i Italien: Agriturismo. På dansk bondegårdsferie. Eller vingårdsferie.
Vi har selv prøvet det flere gange, både i nærheden af Lucca, i Val d’Orcia og to gange på det middelalderlige Castello di Vicchiomachio ved byen Greve i Chianti Classico. Samt ved Todi i Umbrien. Og vi kan kun anbefale det.
Ikke enhver italiener kan tilbyde agriturismo. Begrebet er beskyttet ved en lov, der blandt andet kræver, at mindst 50% af vingårdens eller bondegårdens indtægter skal hidrøre fra landbrug. Så det er ikke nok, at man bare har et hus ude på landet og sætter et skilt op med Agriturismo ved vejen.
2. postkort fra Toscana 4200 agriturismo'er i Toscana
En meget stor del af de landmænd, der tilbyder agriturismo, er samlet i en organisation, som hedder Terranostra (VoresJord). Den er en underafdeling af Italiens største landbrugsorganisation, Coldiretti, med 1,5 millioner medlemmer, dvs. cirka 70% af alle Italiens landmænd.
Terranostra blev oprettet i 1973 med det formål at fremme agriturismo og hjælpe landmændene med at komme turisterne i møde, så disse får en god oplevelse af landet og dets produkter, blandt andet den italienske vin.
I hele Toscana er der 4200 agriturismo’er, og i Siena-provinsen, hvor vi opholdt os, er der 1100.
Der findes flere guidebøger og lister over disse steder, og mange af dem kan findes på nettet.
Efter bestemte regler kan Terranostra give det enkelte sted lov til at skilte med ét, to eller tre kornaks – ligesom hoteller kan skilte med stjerner.
Terranostra har mærkværdigvis en ret dårlig hjemmeside, der ikke engang er oversat til engelsk. Hjemmesiden for Siena-afdelingen er lidt bedre, men heller ikke særlig god.
3. postkort fra Toscana Rigtige bønder i rigtige bondehuse
Terranostra har “10 bud”, der fastslår, hvordan en familie, som tilbyder agriturismo, bør være. Her er virkelig noget at leve op til, når man vil præsentere rigtige bønder i rigtige bondehuse:
Familien skal yde ophold og gæstfrihed og selv være til stede og introducere gæsterne til ejendommen, dens produkter, arbejdet og omegnen.
Familien skal fremlægge klare og ærlige priser samt pålidelige informationer om stedets beliggenhed inkl. GPS.
Familien skal beskytte miljøet og fremstille friske produkter efter økologiske principper. Og den skal forpligte sig til at anvende lokalt fremstillede madvarer, der afspejler lokale traditioner og årets gang i landbruget.
4. postkort fra Toscana Smukt restaurerede gamle huse
Den italienske agriturismo-organisation Terranostra yder rådgivning og nogle gange tilskud til de landmænd, der vil oprette agriturismo, og i mange tilfælde drejer det sig om ældgamle landhuse, hvoraf nogle måske ligefrem er i ruiner.
Et eksempel er Poggio Covili, der ligger på en bakketop for enden af en lang og flot allé af cypresser, ikke ret langt fra Montalcino, Pienza og Montepulciano.
Dette hus er ældgammelt, men smukt sat i stand og indrettet med fire lejligheder.
– Og hvis man vil spise med om aftenen, så er det også i orden, siger søskendeparret Paola og Paolo Pasquini.
5. postkort fra Toscana Mange slags agriturismo’er
Der er naturligvis mange slags agriturismo’er. Nogle er meget lækre og lagt an på, at man opholder sig en del på stedet og nyder livet på kanten af en swimmingpool. Andre er mere beskedne og egentlig bedst egnede til turister, der bruger tiden til at køre rundt og opleve det enestående toskanske landskab og de gamle middelalderbyer – altså turister, der bare skal have et billigt sted at sove.
Nogle af stederne er ret små. Blot et par værelser eller lejligheder. Andre er nærmest at sammenligne med landlige hoteller med flere værelser – og hvis der er mere end et vist antal værelser, skal et par af dem være indrettet til handicappede. En glimrende regel.
6. postkort fra Toscana Sådan smager en håndværkerost
I de fleste agriturismo’er er familierne glade for at præsentere deres vine og andre produkter. Gæsterne skal have lov til at smage – og købe naturligvis, hvis de har lyst.
Netop Agriturismo Vergelle, der ses på det forrige postkort, er et godt eksempel. Her laver man Italiens berømte pecorino-ost, og familien – faderen Angelo og hans datter, Elisa – elsker at belære deres gæster om, hvordan man ser forskel på en industriost og en håndværkerost:
Se på overflade og form. Er der forskel på ostenes form og overfladens farve og struktur, så er det en håndværksost. Industrioste er meget mere ens.
Bryd et stykke af osten. Dufter den af mælk og urter, er det en håndværksost. Og undersøg også, om den efterlader en ren smag i munden.
7. postkort fra Toscana Toscanas fjorten vinveje
Toscana er både vin og turister, så det er ikke mærkeligt, at der er tilrettelagt flere vinveje, hvor turisterne kan opleve de smukke landskaber og besøge en række vingårde.
Der er i alt fjorten vinveje, som næsten alle har en hjemmeside. Disse sider er dog ikke alle oversat til engelsk, og et par af dem er ærligt talt også lidt ubehjælpsomme. Men på hjemmesiderne kan man ellers finde en masse oplysninger – vingårde, der tager imod besøg, restauranter, overnatning, museer osv.
Her kommer en liste med links til vinvejenes hjemmesider. Stjernerne angiver, hvor gode vi finder de enkelte sider. To vinveje – Colline Pisane og San Gimignano – har slet ikke nogen hjemmeside, så de er ikke med på listen.
Strada del Vino dei Colli di Maremma
Strada del Vino Costa degle Etruschi
Strada del Vino Montalbano
Strada del Vino Nobile di Montepulciano
Strada dei Vini Chianti Rùfina e Pomino
Strada del Vino dei Colli di Candia e Lunigiana
Strada del Vino Orcia
Strada del Vino Montecucco e dei Sapori d’Amiata
Strada del Vino Terre di Arezzo
Strada del Vino Montespertoli
Strada dei Vini di Carmignano
Strada del Vino di Monteregio di Massa Marittima
8. postkort fra Toscana En drue opkaldt efter kirsebær
I Azienda Agricola Cesani, 6 km fra San Gimignano, har Letizia Cesani 2010-prislisten for vingårdens agriturismo klar. Her koster et nydeligt dobbeltværelse med morgenmad 70 euro pr. nat (minimum to nætter), altså cirka 250 kr. pr. næse. Men der er også et par lejligheder med køkken, så man selv kan lave mad.
Letizia Cesani og hendes søster, Marialuisa, tog imod os med et fad tomat-bruscetta og nogle lækre kødboller og lod os smage husets vine, blandet andet en interessant rødvin, Serisè, udelukkende på druen Ciliegiolo.
Ciliegiolo er en toskansk drue, der har fået navn efter det italienske ord for kirsebær, ciliegia. Måske fordi den har en kirsebæragtig duft og farve. Den bruges af og til sammen med andre druer, men sjældent 100% som her.
DNA-undersøgelser har i øvrigt vist, at Ciliegiolo er en af forældrene til Sangiovese, Toscanas store drue.
9. postkort fra Toscana Som gæst hos en familie
På de italienske agriturismo’er kan man ikke undgå at få et forhold til familien. De bor på stedet, driver deres landbrug, og mange steder laver de mad til deres gæster.
Mange af dem taler engelsk, og sidder man ved et langt bord sammen med familien og andre gæster, går snakken livligt. Familierne er stolte af deres gård og de hjemmedyrkede produkter, som de sætter på bordet sammen med deres vin i kander.
Flere af familierne fortalte, at de havde gæster, der kom igen år efter år for at holde ferie. Også danskere.
Men familierne trænger sig ikke på. Vil man være for sig selv, lejer man en lejlighed med eget køkken. Eller man kører til en af de restauranter, som familierne kan anbefale.
10. postkort fra Toscana En gammel borg fra 1100-tallet
– Det er min far, sagde Cinzia Carletti og præsenterede papa Aurelio. Her er vi ved det romantiske gamle Castello di Spedaletto, hvor Aurelio Carletti er bondemanden, som står for et udstrakt landbrug, mens datteren har omdannet borgen til en meget flot agriturismo, La Grancia.
Oprindelig var borgen et herberge og hospital, bygget i 1100-tallet af munken Ugolino da Rocchione, og i 1400-tallet blev den befæstet med en høj mur og et borgtårn.
I de gamle bygninger er der flere lejligheder med køkken, og rummene er indrettet med gamle møbler. Man kan få morgenmad og af og til også aftensmad, og hele familien er med i arbejdet; Cinzias mor laver fint bagværk – fx torta ricciolina – og gør rent på værelserne.
Vi smagte familiens vin, en Spedaletto, Orcia DOC 2007, der er en saftig, blød og venlig rødvin med god frugt. En typisk vin fra Orcia-dalen i nærheden af Siena.
11. postkort fra Toscana Nu vil jeg være bondemand
En meget dejlig agriturismo er Podere Spedalone, hvor den muntre og charmerende Giancarlo Toso tog os med rundt i olivenlunden og grisestien.
“Bonden Giancarlo”, som han kalder sig, har en fortid som leder i et stort italiensk familiefirma, men for nogle år siden sagde han til sig selv: – Nu vil jeg være økologisk bondemand.
Han købte ruinerne af et gammelt herberge fra 700-tallet, Hospitalis Sancti Benedicti, og indrettede dem til en meget lækker agriturismo. På hans hjemmeside ses hvordan.
Bygningerne ligger ved pilgrimsvejen Via Francigena fra Paris til Rom, cirka 6 km fra Pienza. Og det er ikke bare et bed-and-breakfast sted. Der er en lille restaurant i en af fløjene, hvor man kan indtage dejlig mad fremstillet på stedets produkter. – Vi laver selv det hele, sagde bonden Giancarlo, – undtagen mælk. Den må vi købe.
12. postkort fra Toscana Økologisk og biodynamisk
Poderi Arcangelo i Capezzano-området virker nærmest et hotel, som det ligger højt hævet på sin bakke med udsigt til San Gimignanos tårne. Det har nogle fornemt indrettede værelser, en hyggelig lille restaurant og den obligatoriske swimmingpool. Men det er i høj grad en agriturismo med tryk på agri. Her er både vin og oliven og lækre grønsager, alt sammen dyrket økologisk.
Hele familien er med i foretagendet – far og mor, datter og datters mand – og det var datteren, Sandra Mora, der tog imod os og præsenterede både stedet og den enestående omegn.
Sandra er en energisk dame, der ikke kun går ind for økologi og bæredygtighed, men også for biodynamik og new age-ideer. En nybygget fløj med nogle værelser er således opført, så sengene er placeret rigtigt i forhold til jordstråler.
Som de fleste andre agriturismo’er har Poderi Arcangelo en hjemmeside.
13. postkort fra Toscana Hvorfor hedder vinen vin santo?
På nogle af de agriturismo’er, vi besøgte, var de i gang med at lave vin santo, og har man børn med, vil børnene gøre store øjne: Så mange druer lagt ud på bambusmåtter eller hængt op på store ståltrådsnet har de vist aldrig set.
Postkortbilledet her er fra Bogno a Sorro, der har en større produktion af den berømte dessertvin på druerne Trebbiano og Malvasia.
Betyder vin santo hellig vin? Måske ikke. En teori går ud på, at navnet betyder vin fra den græske ø Santorini, og teorien underbygges med denne historie:
I 1439 fik Firenze besøg af den græske ærkebiskop Bessarion, der fik skænket et glas vin pretto, som vinen blev kaldt dengang.
– Dette er i sandhed en xantos-vin, udbrød han, idet han hentydede til en sød passito-vin fra Santorini. Hans værter i Firenze troede, at han sagde santos, og at han således erklærede vinen for hellig.
En anden version af historien går på, at biskoppen brugte det græske ord xanthos (ξάνθος), der betyder gul.
14. postkort fra Toscana Med olivenolie i højsædet
Carlo Accame og hans kompagnon Stefano Raimondi står for to meget lækre agriturimo’er ved Chiusi-søen, Poggio Pilella og Poggio Casale. På deres to ejendomme med 225 hektar jord drejer landbruget sig først og fremmest om olivenolie, men også om vin, hvede, solsikker, majs og medicinske urter.
Da vi besøgte dem, havde de arrangeret en oliesmagning. Flere forskellige typer ekstra jomfru-olie var linet op i små smageglas med mørkegrøn bund, så vi ikke kunne se farven, og så gjaldt det om at tage en smule olie ind i munden, lade den brede sig over ganen og derefter slubre en masse luft ind gennem munden – uden at få olien i den gale hals. Deres olie var lavet på olivensorterne Frantoio, Pendolino, Leccino, Moraiolo og Minuta.
De to olie-entusiaster gjorde et stort nummer ud af at lade os smage forskellen på deres egen håndværksolie og spansk og italiensk industriolie. De hævdede, at 95% af al industriolie er harsk, fordi frugten er iltet og i det hele taget ikke behandlet ordentligt. Vi kunne følge dem et godt stykke ad vejen.
15. postkort fra Toscana Sådan høster man oliven
Vi var som nævnt i Toscana i slutningen af oktober, da olivenhøsten stod på sit højeste, og under besøget på agriturismo Bagno a Sorra oplevede vi, hvordan det foregår – det er en af den slags oplevelser, man kan få, når man opholder sig på en agriturismo på det rigtige tidspunkt.
Bagno a Sorra er et gammelt karteuser-kloster i kort afstand fra Siena, og på et stort areal har brødrene Fanciulli ikke kun vin, men også en masse oliventræer, som dyrkes efter økologiske principper. Og høsten foregår ved, at man simpelt hen klatrer op på lange stiger og trækker oliven og en del blade af grenene med små river, så frugterne falder ned på et stort udspændt net. Bladene bliver senere sorteret fra ved hjælp af en luftstrøm.
16. og sidste postkort fra Toscana En lejr med egne vinmarker
Nu har hele denne serie af postkort næsten udelukkende handlet om agriturismo i egnen omkring Siena. Så lad os bruge det sidste postkort til lige at nævne, at denne del af Europa rummer nogle af de smukkeste landskaber og en rigdom af gamle byer, slotte, kirker, klostre og museer.
Under vores rundrejse var vi lige en sviptur inde omkring Siena, hvor vi besøgte byens rådhus, Palazzo Pubblico, der siden 1297 har været sæde for byens styre.
I en af de rigt udsmykkede sale, Sala del Mappamondo (salen med verdenskortet), findes det berømte maleri af feltherren Guidoriccio da Fogliano under belejringen af borgen Montemassi.
Belejringen må have taget lang tid, for til højre ses angribernes teltlejr, og her har de anlagt to vinmarker.
Sådan kan man finde vin overalt i Toscana – også lige uden for vinduerne, hvis man bor i en agriturismo.