12 postkort fra Languedoc
VinAvisen har i 2024 været på tur i Sydfrankrig for at besøge en af landets største appellationer, Languedoc.
annonce
1. postkort fra Languedoc: Vine i hele paletten
Languedoc strækker sig langs Middelhavets kyst fra Nîmes i nord og næsten ned til grænsen mod Spanien i syd. I ”ryggen” har Languedoc bjergkæden Cevennerne, der beskytter mod den kølige vind fra nord.
I dette enorme område, hvis vinmarker breder sig over 40.000 hektar, er der adskillige klima- og jordbundsforhold – med kalk, grus og skifer som de mest udbredte. Og der er i alt 13 underappellationer, hvor der fremstilles meget forskelligartede vine i enhver farve samt mousserende og søde.
Languedoc er i øvrigt Frankrigs største producent af appellations-rosévin, og dermed større end Provence, der dog uden tvivl er bedre kendt for vintypen.
Denne uges store billede længere nede på siden giver et indtryk af Languedocs vidtstrakte vinlandskab.
2. postkort fra Languedoc: Et par hundrede vine om dagen
Det kan godt virke uoverskueligt at sætte sig ind i de mange forskellige underappellationer i Languedoc. Vi havde en uge til at lære vinene at kende, og her havde Wines of Languedoc, der havde inviteret os og cirka 30 andre internationale vinmedier, sørget for en smagning af vine fra bestemte underappellationer hver eneste dag.
Startskuddet lød kl. 9, og man havde kun lige slugt morgenkaffen, før man tog hul på smagningen af mellem 150 og 200 vine fordelt på fx to til tre forskellige appellationer.
Udstyret med et katalog over vinene og en kuglepen gik turen mellem flasker og spyttespande. Der blev gurglet og griflet og udvekslet lavmælte bemærkninger vinskribenterne imellem.
Alt var meget vel tilrettelagt, og om eftermiddagen var der så udflugter til vinområderne, hvor vi mødte producenterne.
3. postkort fra Languedoc: Nedslag i vinregionen
I løbet af ugen kom vi godt rundt i den store appellation, smagte mange skønne vine og mødte utallige entusiastiske og visionære vinproducenter. Især var antallet af unge og yngre producenter stort, og den nye generation har i høj grad været med til at fremme kvaliteten af Languedocs vine. Engang var området bedst kendt for store mængder rødvin af middelmådig kvalitet.
Vi kan umuligt beskrive alle de vinøse oplevelser, men vil gøre nogle nedslag i dem – og i de underappellationer, vi mener har mest at byde på. Og vi starter med den lille appellation Picpoul de Pinet AOP, der er Languedocs eneste hvidvins-appellation. Den breder sig over 1500 hektar, og hvert år bliver det til lidt mere end 11 millioner flasker, hvoraf de 67% går til eksport.
4. postkort fra Languedoc: Østers frisk fra havet
Picpoul de Pinet er opkaldt efter appellationens eneste drue, der dyrkes i området omkring byen Pinet, nemlig den grønne Picpoul Blanc. Og de hvidvine, druen resulterer i, er over én kam sprøde med grøn drue og liflige friske citrusnoter. Forskellene er ikke store, men vinene er rigtig dejlige.
De fremstilles af 23 uafhængige vinproducenter og fire kooperativer, og det er vine, der bliver stadig mere populære på det internationale marked. Også herhjemme kan man få flere udgaver. Gå endelig på jagt – det er hvidvine, der er som skabt til skaldyr og lyse fiskeretter.
Ved lagunen Thau ligger flere hyggelige og uhøjtidelige skaldyrsrestauranter helt nede i vandkanten, hvor store fade med friske østers og blåmuslinger bliver båret ud til bordene.
5. postkort fra Languedoc: Skifer og gamle vinstokke
I Faugères blev vi som det første taget med op ad en bjergskråning for i cirka 300 meters højde at skue ud over appellationen. På en klar dag kan man se Middelhavet i det fjerne, og i ryggen har man bjergkæden Cevennerne.
Over alt i Faugères dyrkes vinstokkene i et tykt lag af 100% skifer, der blev dannet for 350 millioner år siden. Jorden er næringsfattig, så rødderne må søge dybt ned efter vand og mineraler. Og det har vinstokkene haft god tid til at gøre – de fleste er over 30 år gamle og flere mere end 100 år.
Skiferen, der er langt mere udpræget i Faugères end andre steder i Languedoc, er med til at give vinene deres særlige karakter med mineralitet og friskhed. Og det gælder såvel rødvinene som hvid- og rosévinene. Faugères er i øvrigt en af de få appellationer i Languedoc, hvor samtlige tre vintyper fremstilles.
6. postkort fra Languedoc: Stor vægt på bæredygtighed
Vi mødte en større gruppe af Faugères’ i alt 52 vinproducenter i en rydning i vinmarkerne, hvor de præsenterede deres vine – frem for alt dejlige, krydrede rødvine på Grenache, Syrah, Carignan, Mourvèdre og Cinsault. Hele 80% af produktionen er rødvin.
Hvidvinene er bestemt også værd at gå efter. De er generelt friske, med god frugt og med skønne krydrede noter. Og så er der roséerne, der udgører 17% af produktionen i Faugères, og som var nogle af de bedste roséer, vi smagte på turen – dejlige, åbne og imødekommende vine. Alle tre vintyper fra Faugères er på det danske marked.
I Faugères er der også et særligt stort fokus på bæredygtighed og økologi. Hele 95% af vinproducenterne er med i et eller andet landbrugsmiljø-program. Og mere end halvdelen af vinmarkerne er økologisk certificerede. En del af producenterne er også HVE-certificerede. De tre bogstaver står for Haute Valeur Environnementale – et fransk miljøcertificeringsprogram.
Denne uges store billede længere nede på siden viser det meget lange bord, hvor vinproducenterne i Faugères havde dækket op til frokost i det grønne med egne vine i glassene.
7. postkort fra Languedoc: Dejlige hvidvine fra Saint-Chinian
Saint-Chinian er hovedsagelig en rødvinsappellation. Men fra og med 2004 blev også hvidvine omfattet af appellationen. De udgør stadig kun 5% af produktionen, men ifølge de producenter, vi mødte, øges arealet langsomt men sikkert, og man gør også en hel del for at markedsføre hvidvinene.
Det var også dem, vi først blev præsenteret for, og man kan kun glæde sig til, at der kommer mere hvidvin fra Saint-Chinian. Det var gennemgående dejlige, velafbalancerede og fyldige vine.
Rødvinene, der ligeledes er gode og krydrede, måtte vi vandre lidt for at smage. Højt oppe i det bjergrige terræn skænkede producenterne velfortjente smagsprøver i glassene.
Det var en flot tur – og varm. Også her har man i de senere år lidt under udbredt tørke. Som ejeren af et af vinhusene i Saint-Chinian, Domaine de Cambis, fortalte, så har han i de sidste to til tre år mistet omkring 40% af sine druer til tørken.
8. postkort fra Languedoc: Vinbøndernes små hytter
Vandreturen er på 2,5 kilometer, og dens navn er Chemin (sti) de capitelles. En capitelle – eller capitèlo, som man siger i Languedoc – er en lille hytte, som vinbønderne og andre bønder i gamle dage brugte til opbevaring af redskaber – og til selv at søge skygge og kølighed i under markarbejdet. Hytterne er lavet af stablede sten uden mørtel.
Det kan varmt anbefales at gå ad Chemin de capitelles, og denne sommer byder turen på en ekstra oplevelse. Hist og pist dukker der et kunstværk af en nutidig kunstner op på stien. Det er syv franske kunstnere, der er blevet bedt om at ”udsmykke” ruten, og det har de gjort yderst kreativt. Prøv selv at se værkerne ved at klikke her.
9. postkort fra Languedoc: Vinene smager af garrigue
I Languedocs nordligste underappellation, Pic Saint-Loup, var vi på endnu en vandretur – denne gang for at høre om garriguen, der i høj grad sætter sit præg på en stor del af de sydfranske vine.
Garrigue betyder krat på fransk og består af lave vækster – vilde blomster og krydderurter – der vokser over store dele af Sydfrankrig. Her lever de side om side med vinmarkerne, og får også lov til at brede sig mellem rækkerne af vinstokke.
Det er blandt andet vild timian, rosmarin, lavendel og blomster. Og tilsammen udsender de vilde planter en skøn og intens krydret duft.
Garriguen er rig på aromatiske og æteriske olier, der opsamles i jorden, optages af vinstokkene og giver smag til vinene. Man kan simpelt hen smage garriguen i vinene fra Languedoc – nøjagtig som eukalyptustræer i nærheden af en sydafrikansk vinmark kan give vinene strejf af eukalyptus. Eller Piemontes trøfler kan give vinene her en lækker svampesmag.
Med os på turen havde vi Alicia Koch, der fortalte om de enkelte planter, og hvordan de kan bruges i madlavningen. Hun har faste ture på programmet, også med efterfølgende madlavning, hele sommeren – dog kun på fransk.
10. postkort fra Languedoc: Kirke og vinkælder i ét
Cirka 45 minutters kørsel fra Montpellier uden for byen Villeveyrac finder man klostret Valmagne, der er åbent for besøgende. Og det kan varmt anbefales, at man lægger vejen forbi, hvis man er på de kanter. Stedet emmer af historie og atmosfære.
Når man træder ind i den enorme 84 meter lange og 25 meter høje gotiske klosterkirke, mødes man af et overraskende syn. Store vinfade er placeret mellem søjlerne. De er fra 1800-tallet og af russisk eg, og de kan hver rumme 435 hektoliter. Det svarer til 56.588 almindelige flasker vin!
I dag fungerer de som ren dekoration, men engang var de fyldt med Languedoc-vin. I ugens store billede længere nede på siden kommer man tættere på de enorme fade.
11. postkort fra Languedoc: Munkene måtte flygte
Klostret blev grundlagt af Benediktiner-munke i 1139, men allerede 20 år senere blev det overtaget af kolleger fra Cistercienser-ordenen. Og det var dem, der anlagde de første vinmarker.
Vindyrkningen var en af munkenes hovedopgaver, og når rejsende kom forbi, blev de beværtet med god mad med husets egen vin til.
I 1200-tallet var Valmagne et af Sydfrankrigs rigeste klostre, og i flere hundrede år levede munkene i fred her og dyrkede deres vinstokke.
Men så kom den franske revolution, og munkene måtte flygte. Klostret blev national ejendom, og i 1791 solgt til en drueavler, Monsieur Granier-Joyeuse fra Villeveyrac. Og det var ham, der omdannede klosterkirken til vinkælder.
12. postkort fra Languedoc: Ottende generation efter greven
Efter Granier-Joyeuses død i 1838 blev Valmagne købt af greven af Turenne, og i dag er det hans efterkommere, der ejer såvel klostret som vinmarkerne.
Det er ottende generation, Roland d’Allaines, der står for vinproduktionen – og som har valgt at lægge om til biodynamisk dyrkning af de i alt 40 hektar vinmarker. Han har også gjort et stort arbejde med at få analyseret jorden under markerne og få kortlagt diverse mikro-terroirer med henblik på at plante de druer, der matcher de enkelte marker allerbedst. Rolands søster, Eleonor, står for klostrets mange andre aktiviteter. Man kan læse mere om klostret, familien og vinene ved at klikke her.
På turen rundt i Languedoc har vi mødt utroligt mange vinproducenter – og rigtig mange af dem er unge, som de to ejere af Valmagne, og opfyldt af ønsket om at åbne verdens øjne for Languedoc som en region med absolutte kvalitets-vine.
VinAvisens øjne blev i hvert fald for alvor åbnet på denne tur. Vi smagte fantastiske vine undervejs, og blev blandt andet begejstrede for de friske, sprøde hvidvine fra Picpoul de Pinet og de dejligt krydrede rødvine fra Faugères.