Nyheder

12% flere vinturister i Frankrig

Vinturismen stortrives i Frankrig, og det er især den sydlige del af landet, der lokker...

annonce

12% flere vinturister i Frankrig

Del artiklen

Frankrig har rigtig meget at byde på som vindestination – hvilket stadig flere har fået øjnene op for.
Hvert år modtager franskmændene cirka 100 millioner turister, og for de 17 mio. af dem er vin en af de tre vigtigste årsager til, at valget af rejsedestination faldt på Frankrig.
Andelen af vinturister er steget med 12% mellem 2016 og 2023, og i dag genererer vinturismen i landet således en årlig indtægt på 5,4 milliarder euro (cirka 40 milliarder kr.), og bidrager med 31.000 job. Tallene stammer fra en undersøgelse fra rådgivningsfirmaet Deloitte af den otte år lange periode – en undersøgelse, der dog først er offentliggjort for nylig.

Især Sydfrankrig lokker

12 mio. af de mange turister, der besøgte Frankrig i 2023, kombinerede deres ophold med vinhusbesøg og smagninger. Og de 60% af dem rejste syd på i landet og især til Bordeaux, Languedoc-Roussillon og Rhône.
Rigtig mange af vinturisterne er franskmænd, der rejser fra storbyerne ud i vinlandet. Men 5,4 mio. kom i 2023 fra lande uden for Frankrigs grænser, hvilket var en stigning på hele 29% i forhold til 2016. De fleste var englændere, mens andenpladsen blev indtaget af Belgien efterfulgt af USA.
Ifølge Wine-Searcher har den franske turismeminister, Nathalie Delattre, udtalt, at hun ser gode mulighederne for at udvikle Frankrig til at blive “den førende europæiske vinturistdestination inden 2030.”

annonce