10 postkort fra Rhône
VinAvisen har i 2024 været på forårstur til Rhône-dalen i Sydfrankrig, eller rettere til Châteauneuf-du-Pape i Sydrhône, hvor vi besøgte vinhuset Maison Brotte.
annonce
1. postkort fra Rhône: Sydrhônes berømte appellation
Maison Brotte vender vi tilbage til – først skal det handle om Châteauneuf-du-Pape, der er Frankrigs første – og Sydrhônes mest berømte – appellation. Châteauneuf-du-Pape breder sig over 3134 hektar og ejes af cirka 300 producenter, der i gennemsnit fremstiller 14 millioner flasker vin årligt.
Appellationen ligger lige nord for Avignon, og det kan varmt anbefales at slå sig ned i denne charmerende gamle by, hvis man vil besøge vinmarkerne i Châteauneuf-du-Pape og de omkringliggende appellationer. Og hvis man trænger til andet end vin, så er der gratis adgang til samtlige af Avignons museer!
2. postkort fra Rhône: Vinmarker dækket af store sten
Cirka 60% af Châteauneufs vinmarker er dækket af ”galets roulés” (rullede sten). Store sten, der ligger i et tykt lag mellem vinstokkene.
Det er bestemt ikke let at håndhøste druerne eller udføre andet vinmarksarbejde i en sådan mark. Men markerne er højt værdsatte, for det er herfra, druerne til flere af topvinene stammer – store, fyldige og gemmeegnede rødvine.
Stenene giver nemlig perfekte dyrkningsbetingelser. De optager solens varme om dagen og afgiver den til druerne om natten, hvorved de får en optimal modning.
Under stenlaget ligger et dybt lag af rødt, næringsrigt ler, der som en svamp suger den sparsomme regn i Châteauneuf til sig, og her er stenene med til at holde på vandet, så det ikke fordamper.
Stenene er aflejringer fra dengang for 1,5 millioner år siden, da istidens gletschere smeltede og bragte tonsvis af klippesten med sig til Rhône-dalen.
En glimrende film på YouTube fortæller (på fransk med engelske undertekster) meget mere om de rullede sten.
3. postkort fra Rhône: Grenache og dens to venner
I Rhône er man frem for alt i rødvinsland, og mens Syrah er den dominerende drue i Nordrhône, er Grenache kongen i Syd og dermed også i Châteauneuf-du-Pape. Mere end 70% af vinstokkene her er Grenache, og det er da også denne drue, der udgør 50% eller mere i de fleste af appellationens rødvine.
Den får meget ofte følgeskab af to andre druer, Syrah og Mourvèdre. Og det er der en god årsag til. Grenache giver frugt og druesødme, men alene kan den godt mangle noget kant og struktur. Syrah giver farve og krydrede noter, mens Mourvèdre slutter mesterværket med en god struktur.
Der fremstilles også rødvine på 100% Grenache, men så stammer druerne som regel fra gamle vinstokke, der giver druer med en mere koncentreret aroma.
4. postkort fra Rhône: Pavernes nye slot
Appellationen Châteauneuf-du-Pape (pavernes nye slot) er opkaldt efter byen af samme navn, som igen har taget sit navn fra det slot – eller rettere ruinerne af det – som knejser over byen.
Slottets historie går tilbage til 1300-tallet, hvor paverne flygtede fra Rom til Avignon.
Det blev opført som sommerresidens for paverne, men hvor meget de egentlig opholdt sig der er tvivlsomt. De havde jo deres store palads inde i Avignon.
Men paverne fik smag for vinen fra Chateauneuf og var i høj grad med til at udbrede den ved de europæiske hoffer, hvor den blev kendt som “pavernes vin”.
Under anden verdenskrig brugte tyskerne slottet, der allerede var temmelig forfaldent, til opbevaring af ammunition. Og da de var nødt til at forlade det i 1944, sprang de ammunitionen i luften – og dermed en god bid af slottet.
5. postkort fra Rhône: Samme familie i fem generationer
Nu vender vi så tilbage til vores besøg hos Maison Brotte, der blev grundlagt i 1931 af Charles Brotte, og som stadig er i samme families eje.
I dag er det fjerde og femte generation, Laurent og Christine og deres sønner, Thibault og Benoît, der driver vinhuset og står bag dets dejlige vine, der herhjemme forhandles af Skjold Burne.
Vi har gennem årene smagt flere af dem, og anmeldelserne kan findes via søgning i vores database.
Familien Brotte ejer vinmarker i såvel Châteauneuf-du-Pape som i nabo-appellationerne Cairanne og Laudun. Dem besøger vi i næste uge – her og nu slutter vi af med nedenstående gode historie.
6. postkort fra Rhône: Pavernes nye slot
Maison Brotte har også et vinmuseum – og det er ikke et af dem med to kærrer, et par støvede vinfade og diverse vinmarks-redskaber.
Det er et up-to-date museum, der fortæller historien om såvel Maison Brotte som områdets vinfremstilling. Det var også her, vi fik historien om La Fiole, en ”twistet” flaske.
Ideen til flasken fik Charles Brotte i 1952 sammen med en lokal glaskunstner. Tanken var, at flasken skulle minde om de gamle Grenache-vinstokke, som de ser ud, når løvet bøjes af Mistral-vinden. I dag sælger Brotte Châteauneuf-du-Pape vin tappet på La Fiole i mere end 120 lande på verdensplan.
I vineriet så vi det særlige – og meget gamle – tappeanlæg til La Fiole. Det er stadig det eneste anlæg, Brotte har til tapning af den skæve flaske. Vinhusets normale tappeanlæg kan ikke klare den slags flasker.
7. postkort fra Rhône: Kom til vinfest i Cairanne
Cairanne har i de sidste mange årtier været kendt for at fremstille fremragende vine. Alligevel var det først i 2016, at området – efter mange års ihærdig indsats – fik INAO’s blå stempel som en af Côtes du Rhônes i alt 17 Cru’er. Det er Cru’erne, der er topniveauet i klassifikations-pyramiden, og herfra man pr. tradition får de allerbedste vine.
I Cairanne ejer Maison Brotte 27,5 hektar vinmarker, hvoraf 1 hektar er med eftertragtede 100 år gamle Grenache-vinstokke.
94% af produktionen i Cairanne er rødvin, og Brottes marker er tilplantet med de for Sydrhône klassiske blå druer, Grenache, Syrah og Mourvèdre. Men på grund af den stigende efterspørgsel på hvidvine fra forbrugerne vil Brotte i fremtiden satse lidt mere på de grønne druer, og vinhuset har derfor for nylig købt en meget stor mark med druen Roussanne.
Hvert år den fjerde søndag i juli afholder landsbyen Cairanne en stor vinfest, Fête du Vin, med processioner, gadekøkkener og stande, hvorfra vinproducenterne med glæde skænker smagsprøver. Det er en glimrende lejlighed til at smage et bredt udvalg af appellationens vine. I år afholdes 49. udgave af festivalen, og datoen er d. 28. juli.
8. postkort fra Rhône: Laudon og dens hvidvin
Næste stop var Laudun, som er blandt de første steder i Rhône, hvor der blev plantet vinstokke. Her slog en større romersk hær sig ned i oldtiden, og som så mange andre steder, hvor romerne vandt terræn, plantede de vinstokke.
Laudun er en af Rhônes i alt 20 Villages-appellationer, hvilket er niveauet lige under Cru og over de almindelige Rhône-vine. Men for 10 år siden sendte Laudons producenter en ansøgning til den franske appellationsmyndighed, INAO, om at få området hævet til Cru-status, og en godkendelse skulle efter sigende være lige på trapperne.
I Laudon er hele 20% af produktionen hvidvin, hvilket er et særsyn, når det gælder Rhône. Og der er tale om dejlige friske, mineralske og fyldige hvidvine.
Hvis man besøger Laudun, bør man gå op til ruinerne af den middelalderborg, der knejser på toppen af bakken – og hører til den jord med vinmarker, som Maison Brotte købte i 1991. Herfra er der en formidabel udsigt over vinlandskabet.
9. postkort fra Rhône: Tørken tager også de gamle vinstokke
Også i Rhône kan producenterne mærke klimaforandringerne. Der er stadig mindre nedbør og flere lange tørkeperioder, og hos Maison Brotte har man undtagelsesvis fået lov til at vande en udsat vinmark.
I Châteauneuf-du-Pape og omegn er det ifølge appellationsreglerne forbudt at bruge kunstvanding.
Tilladelsen gælder kun i en vis periode og en bestemt lille mængde vand – er det ikke tilstrækkeligt, må man ansøge de vinøse myndigheder endnu en gang.
Tørken har medført, at Brotte har mistet en del vinstokke. I første omgang var det kun unge stokke, hvis rødder endnu ikke var nået dybt nok ned i jorden. Men nu er det også begyndt at gå ud over de uvurderlige gamle vinstokke.
10. postkort fra Rhône: Sexhormoner og sommerfugle
Vi slutter vores billedserie fra Sydrhône med dette mindre idylliske foto – der dog viser noget, som er af største vigtighed. Dåsen, som er fastgjort til en beholder, indeholder feramoner (kønshormoner), som sendes ud over vinstokkene.
Vinmarkerne er plaget af sommerfugle, der lægger deres æg i druerne, hvorefter larverne spiser druekødet. Hormonerne, der giver sommerfuglene lyst til sex, forstyrrer deres parring, hvorved målet er opnået.
En ny slags møl, Crytoblabes, har invaderet Sydfrankrig, i et større antal. Ifølge Maison Brotte ødelagde møllet hele 20% af sidste års druehøst. Nu håber man, at feramonerne også virker på dem, når det gælder druerne årgang 2024…