Alternative eksperiementer i Champagne
I det ellers så traditionsrige Champagne er der gang i eksperimenterne rundt omkring hos producenterne. I en artikel i
Champagneeveryday.com.au nævnes tre interessante eksempler.
Der er det familieejede Champagne Marc Augustin, hvor man arbejder ud fra økologiske og holistiske principper (at sammenhængen mellem de enkelte dele i vinfremstillingen – helheden – er det vigtigste).
Flaskerne, der indeholder husets top-champagne, Gaïa, bliver fx begravet i jorden under vinstokkene, så der bibeholdes en forbindelse mellem stokke, druer og vin. Her ligger vinene og modner, indtil indholdet efter to år bliver degorgeret.
I champagnehuset tror man også på krystallers magiske kræfter, så i vineriet er der monteret flere ametystkrystaller, der siges at kunne absorbere negative energier.
Ædelsten i den gærende vinmost
Hos Marc Augustin eksperimenterer man også med ædelsten tilsat den gærende vinmost. Det startede med en safir, som efter sigende kan fremme klarhed, renhed og spirituel vækkelse. Resultatet, champagnen Coeur Saphyr, blev ifølge Marc Augustin så vellykket, at man nu også laver forsøg med mange andre ædelsten (det må da være en dyr fornøjelse…).
Champagne Apollonis i Marne-regionen er endnu et af de eksperimenterende champagnehuse. Her dyrkes vinstokkene efter biodynamiske principper, og så har de glæden af at høre musik dagen lang.
Fra opsatte højtalere lyder der klassisk musik – fortrinsvis symfonier – og det skulle ifølge champagnehuset få vinstokkene til at stortrives. Spillelisten ændres i årets løb og afhængigt af sæsonerne. Også vinen i vineriets kælder får glæde af den selvsamme musik.
Fade af glas og guld
Og så er der
Champagne Leclerc Briant, der er Champagnes ældste biodynamiske – og måske nok mest eksperimenterende – producent.
Her udfører man blandt andet forsøg med gæring i fade af glas og titanium samt i et ganske særligt fad fremstillet af rustfrit stål beklædt med 24 karat guld indvendig - i alt et kilo. Fadet kan rumme 228 liter vin, og den første vin, der blev udgæret i fadet, var på Chardonnay-druer.
Guldfadet har garanteret kostet kassen, men ifølge Leclerc Briants chefvinmager, Hervé Jestin, er der en mening med galskaben. Guld skulle blandt andet være i stand til at indgå en særlig forbindelse med Solens energi og den kosmiske aktivitet - hvilket så igen vil komme vinen i fadet til gode. Netop det med den kosmiske aktivitet har jo stor betydning inden for biodynamikken.
Også ifølge Jestin smager ”guld-vinen” meget anderledes end vin af samme årgang og fra samme vinmark, udgæret på henholdsvis egetræsfade og æggeformede beholdere af terrakotta.
Man kan selvfølgelig have mange forskellige meninger om alle disse eksperimenter. Men der er tale om producenter, der brænder for at fremstille den bedst mulige champagne. Og er resultatet godt, er det jo det hele værd.